Skip to main content

Det er vigtigt, at ingen er i tvivl om, hvordan vi håndterer mistanke om overgreb på børn

Illustration: colourbox

Statsobducenterne ved de tre retsmedicinske institutter i Danmark, professor Jytte Banner, jytte.banner@sund.ku.dk, professor Lene Warner Thorup Boel og professor Peter Mygind Leth

15. apr. 2024
2 min.

Et interview i Ugeskrift for Læger fra 8. januar 2024 har givet anledning til kommentarer fra lægefaglige kolleger inden for socialpædiatrien. Fra de tre danske retsmedicinske institutter vil vi gerne bakke deres kommentarer op, så der ikke skal herske tvivl om, hvornår og hvordan man skal reagere ved mistanke om overgreb på børn.

Den læge, der får mistanken, er i henhold til den skærpede underretningspligt forpligtet til at sende en underretning til kommunen. Herfra er det kommunen, der inddrager de specialiserede kompetencer, herunder De Danske Børnehuse, efterforskere i politiet, de specialiserede læger og via politiet retsmedicinere.

Når der opstår mistanke om, at en person har været udsat for et seksuelt overgreb, bør mistanken altid afdækkes grundigt og ensartet, uanset om det er en voksen eller et barn, og uanset alderen på barnet. Det gør vi med retssikkerheden for både det mulige offer og den mistænkte gerningsperson for øje.

En yderligere kommentar er, at den artikel, der i interviewet henvises til, angiver at vise, at den retsmedicinske undersøgelse af børn kun underbygger mistanken om seksuelle overgreb i 4-5% af sagerne. Betyder det, at der så henvises for mange børn til en retsmedicinsk undersøgelse, som selvsagt er et alvorligt forløb for både barn og familie at gå igennem? Nej. Vi vil gerne understrege, at en mistanke om et muligt seksuelt overgreb selvfølgelig skal føre til, at barnet bliver undersøgt af fagpersoner med den rette specialiserede viden – også selv om retsmedicinske undersøgelser i disse sager sjældent ender med, at retslægerne kan påvise noget.

Den retsmedicinske undersøgelse er kun én ud af mange vigtige brikker, der bidrager til at be- eller afkræfte bekymringen – og her kan ingen fund også være vigtige fund. Ydermere kan det også have stor psykologisk og beroligende effekt på forældre og barn, at der ikke er fundet skader, og at undersøgelsen er normal.

Barnets videre vej gennem systemet er heldigvis blevet lettere end for ti år siden, for der er sket meget positivt på området – blandt andet med etablering af De Danske Børnehuse i 2013, et aspekt det kan undre ikke var inddraget i interviewet.