Nanna Helena Flyger Wienholtz

Nanna er gået bort alt for tidligt.

Nanna blev født i Næstved, voksede op i Hvide Sande og havde sin ungdom i Aarhus, hvor hun startede på Aarhus Universitet i 2007. Først med en bachelor i molekylærmedicin før hun i 2011 skiftede til medicinstudiet. Nanna var en dygtig og målrettet studerende. På 2. semester mestrede hun at læse anatomi og fysiologi samtidigt. Efter aflagt lægeløfte startede Nannas lægeliv i præ-KBU på Kræftafdelingen, AUH, dernæst KBU på Akutafdelingen i Horsens og almen praksis i Hørning efterfulgt af en introduktionsstilling på Nyresygdomme, AUH.

Nanna mødte sin mand, Jakob, på Vilh. Kiers Kollegiet. Hos dem var der hjerterum og husrum, og i 2019 blev parret til en familie med sønnen Aksel. Kort efter blev Nanna desværre diagnosticeret med brystkræft.

Nanna var i gang med at finde sit speciale, men sygdommen begrænsede hendes muligheder. Vi er overbeviste om, at uanset hvor hun var endt, ville hun have beriget faget med sin ihærdighed og sine kompetencer. Under sit sygdomsforløb valgte Nanna at bruge sit overskud på patientkontakt og forskning. Hun udviste dedikation, empati og engagement i sit arbejde.

Vi er heldige, at vi lærte Nanna at kende som veninde, læsemakker, fløjtenist i Medicinerrevyen og rejsefælle. Hun var videbegærlig og opsøgende på givende øjeblikke. Nanna var omsorgsfuld og gjorde sig umage i sine relationer. Hun glædede sig på vores vegne, når vi fejrede nye skridt i karrieren på trods af, at hun ufrivilligt fik frataget sin egen. Hun var altid klar til at vende verdenssituationen, både privat og globalt. Nanna levede klimabevidst og satte positive, inspirerende fodspor. Vi vil savne hende for hendes rummelige, lyttende og reflekterende væsen. Hendes humor og vittige kommentarer blev leveret med et stort smil og glimt i øjet.

Nanna kæmpede for at få det bedre, og for at få Medicinrådet til at forstå værdien af hendes liv. Hun levede 4,5 år med et hårdt kræftforløb, hvor hun trods udfordringer fastholdt sit job som læge. Sygdommen fratog ikke Nanna hendes livsmod eller sprudlende aura, og hun fandt energien til både tværfløjten og træningen. Vi beundrer Nanna for hendes mod og styrke.

Nanna havde et fantastisk og oplevelsesrigt liv, et liv hun aldrig blev færdig med. Vi er taknemlige for tiden, vi har haft i hendes selskab. Vi savner Nanna og sender vores varmeste tanker til Aksel, Jakob og forældrene Suzanne og Kristian.

Ære være Nannas minde. Minderne lever.