19 ud af de 27 speciallæger i anæstesiologi på Bedøvelse og Intensiv på Sygehus Sønderborg er rekrutteret fra udlandet, fra i alt syv lande. Dermed er der fuldt besat, og patienterne kan få deres bedøvelse.
Men indtil sidste år har der været magre år på afdelingen med mange ledige stillinger og forgæves forsøg på at skaffe speciallæger.
»Vi kunne ikke rekruttere speciallæger i Danmark, og vi manglede mange. Det var rædselsfuldt. Men i 2016 og 2017 satte sygehuset ind med en massiv rekruttering af udenlandske læger, så i dag har vi alle stillinger besat«, siger ledende overlæge Lynge Kirkegaard.
Han tilføjer, at afdelingen kører fint, og at der ingen problemer er med patientbehandlingen.
»Men det er selvsagt ikke uden udfordringer at have en afdeling med så mange forskellige sproglige og kulturelle baggrunde«.
På spørgsmålet, om der bliver uddannet for få anæstesiologer i Danmark, er svaret fra Lynge Kirkegaard et rungende ja.
»Man skal selvfølgelig uddanne dem, der er brug for. Allerede for 10-15 år siden vidste alle, at der manglede speciallæger. Prognoserne har altid ligget der. Problemerne kunne være løst dengang. Det tager 5-6 år at uddanne en speciallæge. Så den del af systemet har helt bestemt sovet i timen«, siger han og tilføjer:
»Jeg har også mange seniore læger – 5-6 stykker – som forsvinder i løbet af de næste 2-3 år, så dem skal jeg have erstattet«.
Afdelingen uddanner selvfølgelig selv, to H-blokke om året. Men de bliver ikke i afdelingen.
»Men 90 pct. af dem bor i Odense og kører frem og tilbage. Når de er færdige, vender de sig mod OUH – det er bekvemt at arbejde tæt på, hvor man bor, og mere meriterende at være på et universitetssygehus«, siger Lynge Kirkegaard.
Flere uddannelsesstillinger, tak
Spørger man Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), er der enighed: Der skal oprettes flere hoveduddannelsesstillinger i specialet.
Ikke bare fordi, der er mangel i dag. Men også fordi, specialet har mange ældre læger, der må forventes at gå på pension i løbet af de kommende år.
Det viser en analyse, som DASAIM har fået foretaget. Den er gennemført af afdelingslæge og anæstesiolog Henrik Frederiksen Højgaard på grundlag af Sundhedsstyrelsens autorisationsregister. Her fremgår det, at der i dag er 1.700 anæstesiologer under 70 år. Af dem er 550 mellem 60 og 70 år.
Det er ufiltrerede tal, og de anæstesiologer, der arbejder i udlandet, og som er holdt op med at arbejde, er ikke sorteret fra.
»Men det er de bedste tal, vi har adgang til«, siger Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for DASAIM. Tallene viser under alle omstændigheder, at der vil ske en større afgang fra specialet i løbet af de næste år:
»Vi ved jo ikke, hvornår folk går på pension, men det sker i løbet af 60-årsalderen. Vi ved, at jo højere op i 60’erne lægen kommer, desto mindre tilbøjelig er man til at tage vagter. Og vi er et enormt vagttungt speciale«, siger han.
Afgangen kan blive forstærket af andre faktorer, blandt andet Sundhedsplatformen, påpeger Joachim Hoffmann-Petersen:
»Vi har fundet ud af, at vi har et problem med Sundhedsplatformen. Den har fået flere anæstesiologer til at fremskynde pensionen. Folk som ellers havde tænkt at tage et år eller to mere på arbejdsmarkedet«.
Konklusionen er klar:
»Vores speciale er i en situation, der på flere måder er fuldkommen magen til almen medicin«, siger han.
Han hentyder til, at almen medicin er truet af en aldersmæssig fordeling, der betyder, at en meget stor del er over 60 år og snart vil gå på pension. En analyse, som PLO gennemførte denne sommer, der dels viste aldersfordelingen dels det fremtidige behov for specialet, har ført til, at der er blevet oprettet 30 ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin i 2018 og 2019. PLO havde ganske vist bedt om 100.
Tidligere udgav Sundhedsstyrelsen opgørelser over vakancer inden for de enkelte specialer. Men det er de holdt op med. Det er derfor ikke muligt at give et præcist overblik over, hvor mange speciallæger der mangler inden for de enkelte specialer. Men Joachim Hoffman-Petersen har i forbindelse med denne artikel foretaget en hurtig rundspørge i afdelinger i Region Sjælland og Region Syddanmark; to regioner, som har været særligt ramt af mangel på anæstesiologer.
Allerede for 10-15 år siden vidste alle, at der manglede speciallæger. Prognoserne har altid ligget der. Problemerne kunne være løst dengang. Lynge Kirkegaard, ledende overlæge.
»Facit er, at der i dag kunne bruges ca. 20 ekstra anæstesilæger i disse to regioner alene«, siger Joachim Hoffmann-Petersen og tilføjer:
»Det giver meget overarbejde. Og det er jo også et problem for regionerne«.
Han konkluderer:
»Alt i alt får vi nogle store udfordringer i de næste 5-10 år«.
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor mange uddannelsesstillinger der skal oprettes hvert år inden for de enkelte specialer. Det sker i en dimensioneringsplan, som udarbejdes hvert tredje år.
Ifølge den nuværende, som gælder frem til 2020, skal 54 yngre læger hvert år begynde på hoveduddannelsen til speciallæge i anæstesiologi.
Men det er ikke nok, lyder det fra DASAIM.
»Vores tal er ikke præcise nok til, at vi kan sige, hvad det eksakte behov bliver i de næste 5-10 år. Men vi ved, at mange afdelinger i dag mangler speciallæger i anæstesiologi, og vi forventer, at behovet for anæstesiologer vil vokse i de kommende år. Vi håber derfor, at Sundhedsstyrelsen i sin næste dimensioneringsplan vil øge antallet af H-uddannelser i anæstesiologi«,siger Joachim Hoffmann-Petersen.
Bekymringen for en kommende mangel skyldes også udsigten til et øget behov for anæstesilæger:
»Befolkningen bliver ældre. Og vores stamkunder er de 70-90-årige. Det er dem, vi leverer flest ydelser til. De får i højere grad brug for ikke mindst hjertekirurgi, nye hofter og knæ og canceroperationer, og det kommer virkelig til at fylde for os, når der skal foretages flere operationer. Så der bliver brug for flere og flere af os«.
Der er desuden det nye speciale: akutmedicin. Det kan også medvirke til at give rekrutteringsproblemer for specialet, påpeger Joachim Hoffmann-Petersen.
»Vi er bekymrede for, at det nye speciale vil tiltrække nogle af dem, som ellers ville have valgt at specialisere sig i anæstesiologi. Dvs. at de vil fravælge os. Og da vi ikke har hørt andet end, at det er et nulsumsspil, og der ikke kommer penge specifikt til at uddanne inden for det nye speciale, vil de tage fra de andre specialer. Jeg synes, man bør gøre opmærksom på, at tager man fra de andre specialer, så vil der komme problemer om fem år«.
Han afviser, at det bliver udlignet i og med, at akutmedicinere overtager nogle af deres opgaver:
»Akutmedicineren kommer ikke til at overtage nogen af vores arbejdsopgaver. Selvfølgelig kan en god behandling i akutmodtagelsen betyde, at færre patienter får behov for at komme på intensiv. Men de overtager ikke vores opgaver omkring stabilisering og behandling af de akut sygeste i akutmodtagelserne«.
Han tilføjer:
»Tværtimod kan man sige, at vi får lidt ekstra opgaver ved det nye akutmedicinske speciale. Vi får en relativt stor uddannelsesforpligtelse i forhold til hoveduddannelseslægerne fra akutmedicin. Det gør vi meget gerne, men det giver lidt ekstraarbejde«.
Historisk har specialet ikke lidt af problemer med at rekruttere. Det er et af de såkaldt populære specialer, og H-uddannelserne bliver fyldt op i hele landet.
Men der er en trussel fra to sider lige nu, mener Joachim Hoffmann-Petersen. Ud over at akutmedicinsk speciale kan komme til at gå på hugst, skræmmer seksårsreglen læger væk fra specialet.
»Vores speciale har gået for at være et af de populære, men seksårsreglen har medført, at færre vælger de populære specialer. De er bange for at spilde tiden på at vente på at få en plads og søger mod de mindre populære specialer. Teknisk kan man sige, at det netop er pointen med reglen. Men bagsiden af medaljen er, at vores speciale er udfordret på rekrutteringen. Den løber i dag kun lige akkurat rundt«, siger han.
Læs også: Alderen tynger de store specialer
