Körper 2.0

Den danske kunstner Lea Guldditte Hestelund brugte mere end et halvt år på at omforme sin krop. Som sit afgangsprojekt som skulptør fra Det Kongelige Danske Kunstakademi valgte Hestelund at tage sin egen krop i brug som skulpturelt materiale. Resultatet var værket »Körper 2.0«, som udover det her viste billede også inkluderede fitnessredskaber hugget i marmor og installeret i udstillingsrummet med spejle på væggen og gummimåtte på gulvet.

På billedet poserer Hestelund som den klassisk-græske skulptur kendt som »Diskoskasteren« eller »Discobolus« fra ca. 450 f.Kr. Figuren menes at være modelleret over flere forskellige mandekroppe til en hybrid idealfremstilling af en atlet. Skulpturen findes i reproduktioner over hele verden og har i flere perioder været anset for et maskulint kropsideal og et kunstnerisk mesterværk, der forener en krop i bevægelse med en krop i ligevægt. »Diskoskasteren« blev af nazisterne anset for at være et kropsligt ideal, og i Leni Riefenstahls (1902-2003) film om de olympiske lege i Berlin i 1936 ses billeder af nøgne mandlige atleter, der indtager samme positur.

Med sit værk undersøger Lea Guldditte Hestelund både vor tids idolisering af kroppen og dyrkelse af personlig sundhed, og samtidig udfordrer hun idealet ved at applicere det på en kvindekrop. Hvem bestemmer, hvad der er skønt, og hvordan kontrolleres de måder, vi ser ud på?

Processen med at omforme kropsmaterialet efter den klassiske skulptur skete i samarbejde med en personlig træner, og det krævede en strikt diæt og træning seks dage ugentligt. Værket balancerer mellem kritik og fascination: Den ekstreme kropsdyrkelse på den ene side – og fascinationen af idealet, disciplinen og den skønne krop på den anden.