Skip to main content

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen om Alkoholanbefalingerne

♠ Speciallæge i almen medicin Anders Tuxen, Skodsborg, E-mail tuxen@pc.dk

3. sep. 2010
4 min.

1. I 1989 anbefalede Sundhedsstyrelsenmaksimum 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd.

Hvilken medicinsk begrundelse lå bag denne anbefaling?

2. Der er nu gået godt 20 år.

Hvilke followup/resultater af anbefalingen forligger der?

3. I 2009 anslog man, at 860.000 danskere drikker over disse anbefalede genstandsgrænser.

Hvilke overvejelser har Sundhedsstyrelsen gjort sig i denne anledning?

4. Efter sommerferien påtænker Sundhedsstyrelsen at nedsætte disse genstandsgrænser til maksimum syv genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd.

Hvilken medicinsk begrundelse ligger der bag denne nye anbefaling?

Der er udelukkende interesse for de medicinske aspekter (data, evidens) - ikke moralske eller alkoholpolitiske overvejelser.

> Svar:

af Konstitueret direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith, e-mail: d@sst.dk

Sundhedsstyrelsen har fået mulighed for at svare på Anders Tuxens brev. Det skal vi hermed forsøge punktvis.

Vedrørende den mangeårige udmelding: 14/21 genstande pr. uge: Sundhedsstyrelsen valgte i 1990 at angive grænsen over hvilken, der er høj risiko for at få helbredsskader på grund af et alkoholforbrug, nemlig 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. I 2005 blev det på baggrund af bl.a. nye resultater vedrørende alkohol og kræft præciseret, at de 14/21 genstande skulle opfattes som det absolut maksimale. Ny viden om det særligt risikable ved at drikke meget på en gang betød desuden, at der blev tilføjet en ny anbefaling, nemlig maksimalt fem genstande ved samme lejlighed [1].

Vedrørende resultaterne af genstandsgrænserne på maksimalt 14/21: Resultaterne af udmeldingen kan vurderes både ift. befolkningens kendskab til udmeldingen og ift. udmeldingens betydning for nedsættelse af alkoholforbruget.

I [1] konkluderes det, at »der har været en markant årlig tilvækst i andelen, der kender grænserne, og hen ved to tredjedel af mændene og ca. halvdelen af kvinderne kender dem nu«.

I [2] er det påvist, at hver fjerde dansker mener, at grænserne 14/21 angiver et fornuftigt forbrug og ikke skal ses som en grænse for, hvornår alkoholindtag skader helbredet. Dette peger på, at der er et behov for at præcisere budskabet.

Alkoholforbruget er i Danmark fra 2003 til 2008 faldet med 1,3 liter ren alkohol pr. person over 14 år. Der er stadig alt for mange, der drikker over genstandsgrænserne, nemlig ca. 860.000 voksne. Det er de 16-24-årige og de 45-64-årige, der drikker mest over genstandsgrænserne [3]. Den nye vedtagelse af en 18-års-aldersgrænse for salg af spiritus er på grund af den dokumenterede effekt af aldersgrænser del af en målrettet indsats for at nedbringe andelen af unge, der drikker.

Overvejelser vedrørende resultaterne af maksimalt 14/21: Alkoholkampagner kan ikke i sig selv ændre befolkningens drikkevaner, men kampagnerne indgår i en samlet strategi. I Sundhedsstyrelsen har vi, fordi den rammesættende indsats er så vigtig for normer og adfærd, støttet kommunernes arbejde med at udvikle en alkoholpolitik og en tværgående organisation, der kan implementerer forebyggelsen, den tidlige indsats og alkoholbehandlingen i kommunerne. Vi har arbejdet for, at grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner får en alkoholpolitik. Vi har, for at støtte den opsøgende indsats, gennemført et nationalt projekt rettet mod børn og forældre i familier med alkoholproblemer, og vi har udgivet en publikation, der skal gøre det lettere for de praktiserende læger at samtale med patienter om alkohol. Genstandsgrænserne og alkoholkampagnerne skal ses i denne sammenhæng. Alkoholkampagnernes formål er at give oplysning til befolkningen og at sikre en offentlig debat om et stort samfundsproblem.

Vedrørende de nye lavrisikogrænser: Sundhedsstyrelsen ønsker at supplere de maksimalt 14/21-genstandsgrænser, der angiver den grænse, hvorover der er en høj risiko for helbredsskader, med en udmelding om, hvilket niveau af alkoholforbrug, der giver en lille risiko for at få helbredsskader.

Behovet for en lavrisikoudmelding hænger navnlig sammen med, at alkohol af International Agency for Cancer Research er blevet klassificeret som et kræftfremkaldende stof, og at man i forskningen ikke har fundet en sikker nedre grænse for alkoholforbruget [4].

Størrelsen af den beskyttende effekt af alkohol i forhold til hjerte-kar-sygdom og omfanget af den befolkningsgruppe, som denne beskyttende effekt gælder, er stadig forskningsmæssigt omstridt.

Det alkoholforbrugsniveau som ift. hjerte-kar-sygdomme ser ud til at være beskyttende, ligger på omkring 20 gram alkohol om dagen dvs. mindre end to genstande dagligt. Den beskyttende effekt er kun dokumenteret for midaldrende og ældre [5].

Sundhedsstyrelsen foretager i sin nye samlede udmelding en afvejning af den eksisterende viden om alkohol som et kræftfremkaldende stof og den tilsvarende viden om alkohols hjerte-kar-beskyttende effekter.

Den samlede udmelding er som følger:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.

  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.

  • Der er en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på syv genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd.

  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 genstande om ugen.

  • Stop før fem genstande ved samme lejlighed.

  • Er du gravid - undgå alkohol.

  • Prøver du at blive gravid - undgå alkohol for en sikkerheds skyld.

  • Er du ældre - vær særlig forsigtig med alkohol.


Referencer

  1. Genstandsgrænser for voksne. København: Sundhedsstyrelsen 2005.
  2. Fremtidens alkoholpolitik. København: Mandag Morgen/TrygFonden, 2009.
  3. Alkoholforbrug i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2008.
  4. Food, Nutrition, Physical activity and the Prevention of Cancer. London: World Cancer Research Fund, 2007.
  5. Alkohol og Helbred. København: Sundhedsstyrelsen, 2008.