Ældre læger skal holde op, mens legen stadig er god

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Speciallæge i arbejdsmedicin Bernadette Guldager (BG), har i Ugeskrift for Læger skrevet et indlæg under »Bagsiden af lægemedalje« [1], hvor - ifølge hende - alt for få læger går på pension i tide, og hun slutter med at konkludere, at »vi oplever desværre, at nogle læger giver indtryk af, at de slet ikke kender til andet i livet end at arbejde. De har viet deres liv til deres arbejde og vil ikke give slip«.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt BG aner, hvad hun taler om. Det at blive ældre betyder intet i sig selv, hvad angår arbejdsevnen. Det er ikke cpr-nummeret, der bestemmer, men vores fysiske og mentale formåen. Hvis det forholder sig, som BG skriver, ville verden ikke have oplevet den udvikling, hvis resultater vi ser i dag, da mange videnskabelige opdagelser og kunstværker er blevet skabt af såkaldt ældre mennesker.

Er BG ukendt med, at der findes videnskabelige data, som påviser, at der kan opnås vedvarende udvikling af mentale og fysiske evner hos mennesker over 70 år, eller at vi ikke engang ved, hvor gamle vi kan blive?

Der udtrykkes i artiklen angst for, at de ældre læger udsættes for alt for meget stress. Her glemmer BG, at mennesket - uanset alderen - kun bliver negativt påvirket af stress, når opgaven - om den er selvvalgt eller pålagt - overstiger ens fysiske eller mentale formåen.

BG insinuerer, at »der er nogle ældre læger, som kommer i fagligt og/eller privat uføre, og som allerede for længe siden skulle have været ophørt med deres lægekarriere«. Hvad er grundlaget for disse påstande? Foreligger der afgørelser i klagesager, som direkte kan forbindes med lægens høje alder. Hvad med alle de klagesager, der er fremkaldt af uerfarne yngre læger? Hvordan vil BG forholde sig til det?

Det er grænseoverskridende at påstå, at ældre læger grundet langvarig stress har vanskeligheder med at holde sig ajour og derved hæmmer udviklingen af en høj standard i behandlingstilbuddene til patienterne.

Gad vide hvad BG tænker, når hun læser, at en næsten 80-årig mand i disse dage er blevet valgt til at lede Danmarks fornemmeste symfoniorkester? Skulle vi fortælle ham om stressrisici?

BG glemmer, at den vigtigste forskel på mennesker og dyr er, at vi kan skabe, producere, udvikle os og have glæde af det i stedet for at sove, spise og lede efter nærmeste lygtepæl/hygge os.

Jeg kan oplyse, at min sidste mentor, en hollandsk hjertekirurg, gik af som 80-årig og til sine sidste dage på arbejde var i stand til at stå i flere timer ved operationsbordet, og hans teknik var fejlfri.

Jeg er 71 år gammel og fuldtidsansat.

Til sidst vil jeg gerne spørge, om Lægeforeningens bestyrelse deler BG's nedladende syn på ældre læger, da hun er konsulent i Kollegialt Netværk.

Svar:

Af Konsulent, Kollegialt Netværk Bernadette Guldager

E-mail: BernadetteGuldager@dadlnet.dk

»Ældre læger skal holde op, mens legen stadig er god« er titlen på en klumme, som jeg har skrevet på baggrund af mine erfaringer som konsulent for Kollegialt Netværk for Læger. Hensigten med mine klummer er, at synliggøre netværket og at give eksempler på løsningsmuligheder på nogle af de mere generelle problemstillinger, som vi ser i netværket, samt at skabe debat om lægers livs og arbejdsforhold. Og naturligvis krydrer jeg med lidt provokation og humor mv.

Som det fremgår, har nogle ældre læger svært ved at slippe deres lange og stærke arbejdsidentitet. Jeg omtaler nogle ældre læger og ikke alle ældre læger. Faktisk kender jeg flere ældre læger (og andre mennesker), der også i en høj alder er særdeles velfungerende både i arbejds- og privatlivet. Hensigten med min klumme var udelukkende at medvirke til at forebygge, at nogle ældre læger kommer i privat og/eller arbejdsmæssig uføre, fordi de ikke i tide stopper med at arbejde.

I Kollegialt Netværk for Læger, som har eksisteret siden 1992, har vi mødt flere læger, der desværre ikke stoppede, mens legen var god.

Vi må hjælpe de sårbare af vores ældre kolleger, det vil sige dem, der har svært ved at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden det går galt. På den måde giver vi også den ældre sårbare læge en respektfuld og fin tak for den mangeårige arbejdsindsats. Heldigvis finder flertallet af læger selv ud af, hvornår det er på tide at trække sig tilbage og nyde deres velfortjente otium.