Alternativ behandling, der virker, kaldes behandling

Mandler mod knogleskørhed. Jeg tror ikke, jeg var den eneste læge, der fik kaffen galt i halsen, da jeg læste dette udsagn i Enhedslistens Torben Kjærs debatindlæg i Berlingske den 17. juli (»Radikales krav om dokumentation for effekt af alternativ behandling vil være som at lukke 'biksen'. Den traditionelle lægeverden og lægemiddelindustrien har aldrig været interesseret i studier i alternative metoder, selvom borgere oplever bemærkelsesværdige resultater. Personligt fik jeg for mange år siden synet igen ved akupunktur og har selv behandlet knogleskørhed med mandler«). Det er skræmmende, når en person i en magtposition, et medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg, mener, at et politisk ønske om evidens bag sygdomsbehandlinger ville kunne »lukke biksen« for alternativ behandling.

De fleste af os kender til historien om Apple-stifteren Steve Jobs, der måtte ty til levertransplantation, da hans juicekur ikke virkede mod pancreascanceren. Og så er der Torben Kjærs osteoporose, der blev kureret ved mandelspisning. Mon det var rå, ristede eller smuttede mandler? Og i hvilke mængder? Personligt er jeg mest til røgede mandler.

Jeg læste Torbens debatindlæg flere gange, da jeg i første omgang troede, at der var tale om satire, ironi eller en aprilsnar. I disse dage er det efterhånden svært at skelne, men ak – det var i ramme alvor, og jeg følte, at der blev talt ned om mit fag.

Det er noget af et udsagn at komme med, at når læger ikke accepterer patienternes egne alternative behandlingserfaringer og ønsker, er det kun, fordi lægerne ønsker at fremme lægemiddelindustriens interesser. Det er absolut ukorrekt og grænsende til det konspiratoriske.

Hvis en gravid kvinde kun ønsker at indtage tranebærkapsler og D-mannose forbyggende mod sine blærebetændelser, er hun da velkommen til det på eget ansvar. Men jeg kan ikke fagligt acceptere det, hvis hun alligevel udvikler full-blown blærebetændelse, ikke får sin antibiotika og derfor risikerer at føde sit barn alt for tidligt. Det er patienternes interesser, vi læger har in mente, ikke lægemiddelindustriens interesser.

Alternativ behandling handler også om en følelse af kontroltab. Patienterne sidder ikke med receptblokken eller henvisningsmuligheden, og det får mange til gå alternative veje. Det har jeg respekt for, så længe det ikke forsinker vigtig behandling eller skader – og det er oftest der lægeverdenen karambolerer med det alternative.

Jeg og langt størstedelen af mine lægekolleger holder vores sind åbent og accepterer, at vores patienter nogle gange har en anden verdensanskuelse. Men hvorfor er der nogle mennesker, der ikke kan acceptere, at en patient uden lægefaglig baggrund og en læge ikke er fagligt ligeværdige?

Så kære Torben Kjær – alle slags behandlinger, hvor der er forskning og evidens bag, kan og vil vi læger tage ansvar for.

LÆS FLERE INDSPARK FRA DE 6:

Joachim Hoffmann-Petersen: Lars von Triers Riget – 25 år efter
Ida Lang Andersen: En regnbuefarvet opfordring
Berit Enggaard Kaae: Sikre afleveringer ønskes
Merete Nordentoft: Millioner til kliniske forsøg - tak
Ulf Hørlyk: Min dagligdag er afgørende for min stemme