Ambitionsderouten i det danske sundhedsvæsen

Den tidligere Løkke-regering havde en klar 2020-ambition for sundheden i Danmark. Der var ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle leve lige så længe som svenskerne, og regeringen satte det mål, at Danmark skulle være blandt de ti lande i verden, hvor man lever længst [1]. I den nye Løkke-regering ønsker sundhedsministeren et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor der er råd til ny og bedre medicin, og der er garanti for udredning inden 30 dage [2, 3]. Har vi fortsat klare ambitioner i Danmarks sundhedsvæsen, og kan vi dokumentere verdensklasse?

Da den tidligere Løkke-regering blev afløst, kom der er en ny 2020-plan med mål om øget kvalitet i sundhedstilbuddene. Imidlertid var den konkrete målsætning faldet ud, da der ikke stod noget om en toptiplacering for levetiden [4]. Den nye Løkke-regering har i regeringsgrundlaget en målsætning om et godt sundhedsvæsen, men det konkrete mål om mindst en tiendeplads for levetiden er ikke med.

Danmark havde en levetid i verdensklasse i 1960’erne og 1970’erne, hvor placeringen var nr. 4. Siden da, er Danmark røget ned ad listen til en plads som nr. 29, mens svenskerne er placeret som nr. 9 [4]. Der kan være tale om en tilfældighed, og for 2006-2012 kan sandsynligheden beregnes med en t-test p < 0,0001 [5].

I Sverige kommer de bedre fra livets start med en lavere børnedødelighed. Sammenligner man for 2012, ses det, at Danmark havde 30% højere børnedødelighed end Sverige. Der kan være tale om en tilfældighed, og for 2006-2012 kan sandsynligheden beregnes med en t-test p < 0,0001 [4].

Sundhedsvæsenets alvorligste uheld er klasse 1-fejl, hvor patienten burde have overlevet indlæggelsen [4]. I Danmark obduceres under 5% af patienterne, så der er en risiko for, at 95% af sundhedsvæsenets alvorligste fejl bliver begravet [4]. Der er således betydelig risiko for, at de alvorligste fejl bliver gentaget, da uheld begraves og ikke opdages i første omgang ved en obduktion.

Det kan ikke dokumenteres, at Danmarks nuværende sundhedspræstation er i verdensklasse, og der er i regeringsgrundlaget hverken konkrete mål for levetid, børneoverlevelse eller antallet af klasse 1-fejl. Man har nu en ambition om, at patienterne skal møde en læge til udredning inden 30 dage, men ville det ikke give mere mening at se på et andet tidsforhold? I Danmark kan man garantere, at patienterne møder en bedemand mere end et år tidligere end i Sverige, og det er helt usandsynligt, at der er tale om et tilfælde [4]. Har vi en ambitionsderoute?