Skip to main content

Angående anvendelsen af hørfrø/linolie som kosttilskud

♠ Pensioneret overlæge Jens Krøll, Frederiksberg. E-mail: krollj@danbbs.dk

12. mar. 2010
2 min.

Den lave forekomst af kardiovaskulære sygdomme hos eskimoer tilskrives den marine kosts høje indhold af de essentielle omega-3-fedtsyrer [1]. Den udbredte kontaminering af de marine fedtstoffer med tungmetaller, polyklorerede bifenyler og dioxiner har henledt opmærksomheden på alternative omega-3-fedtsyrekilder, og her udmærker hørfrø sig frem for andre frøsorter ved et højt indhold af linolensyre. Dette har ført til, at man nu i stigende omfang anvender hørfrø som tilsætning til diverse brødsorter og linolie som tilsætning til flydende margarine (Becel), ligesom man har tilstræbt at øge indholdet af linolensyre i æg og kødprodukter ved fodring af dyrene med formalede hørfrø. Sidstnævnte projekt er dog i nogen grad hæmmet af dyrenes vantrivsel på denne kost, ligesom aroma og smag af de resulterende fødemidler ofte findes uacceptable [2].

Anvendelsen af linolie som erstatning for eller tilsætning til flydende margarine forekommer for øvrigt at være betænkelig, da linolie i udpræget grad er tilbøjelig til ved opvarmning at danne potentielt karcinogene polymere aldehyder og peroxider. Angående anvendelsen af hørfrø som kosttilskud er der for øvrigt på det seneste rejst tvivl om den videnskabelige evidens for påstået gunstig effekt af hørfrø/linolie i relation til en række sygdomstilstande [3]. Linolie savner således fiskeoliens evne til at modvirke kardiovaskulære sygdomme [4]. Formentlig fordi linolie fattes to essentielle omega-3-fedtsyrer, nemlig eicosapentaensyre og decosahexaensyre, som i den menneskelige organisme kun i ringe grad lader sig generere ud fra linolensyre. Disse essentielle omega-3-fedtsyrer findes ligesom de essentielle omega-6-fedtsyrer alle præformeret i fiskeolie/levertran.

Ud over at hørfrø altså er underlødige som omega-3-fedtsyrekilde, foreligger der nu Fødevarestyrelsens advarsel mod højt indtag af hørfrø pga. disses indhold af tungmetallet cadmium, ligesom der findes en risiko for akut forgiftning som følge af hørfrøenes indhold af cyanogene glykosider, som kan omdannes til cyanid [5]. Alt i alt vægtige argumenter for et fravalg af hørfrø som kosttilskud.


Referencer

  1. Bang HO, Dyerberg J, Sinclair HM. The composition of the Eskimo food in north western Greenland. Am J Clin Nutr 1980;33:2657-61.
  2. Leeson S, Caston L. MacLaurin T. Organoleptic evaluation of eggs produced by laying hens fed diets containing graded levels of flaxseed and vitamin E. Poult Sci 1998;77:1436-140.
  3. Basch E, Bent S, Collins J et al. Flax and flaxseed oil linum usitatissimum); a review by the Natural Standard Research Collaboration. J Soc Integr Oncol 2007;5:92-105.
  4. Chilton FH, Rudel LL, Parks JS et al. Mechanisms by which botanical lipids affect inflammatory disorders. Am J Clin Nutr 2008;87:498S-503S.
  5. Fødevarestyrelsen fraråder højt indtag af solsikkekerner og hørfrø. Altomkost/Nyheder 3. juni 2008.