Arbejdet i fælles akutmodtagelse

Fælles akutmodtagelse (FAM) blev etableret på Sygehus Lillebælt i 2008 og er indrettet således, at patienterne må være indlagt under 48 timer. Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at der er speciallæger i tilstedeværelsesvagt for kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi og (intern) medicin [1]. Vi har opfyldt de tre førstnævnte, om end for ortopædkirurgerne først for nylig efter en centraliseret modtagelse af traumepatienter. Inden for kirurgi er der desuden en læge, der er under uddannelse i gynækologi/obstetrik hhv. kirurgi, til stede i tidsrummet kl. 08.00-23.00.

Visitationen varetages af en specialuddannet sygeplejerske, og vi er begyndt at triagere alle patienter. Det er intentionen, at kirurgiske patienter skal gennemgås under en time efter deres ankomst if. en konkret plan for undersøgelse og behandling. Kirurger møder på arbejde i FAM på skift en uge ad gangen, vi underviser i 15 minutter ugentligt, og actioncards tiltænkt basislægerne er under udarbejdelse. Den kirurgiske tilstedeværelse i FAM har indfriet mine forventninger, dvs. at modtagelsen af kirurgiske patienter fungerer fuldt forsvarligt sygepleje- og lægefagligt. Arbejdet synes at være til gensidig fordel og at være effektivt (90% af de kirurgiske patienter er indlagt i mindre end 48 timer).

Men som forventet har der været nogle udfordringer. Jeg mangler aktuelle, lokale og valide data for kvaliteten af det udførte arbejde i FAM, gerne ganske få, som jeg synes, at vi selv bør definere [2], f.eks. hvor mange procent patienter, der er gennemgået inden en time, hvor mange procent opererede patienter, som genindlægges, komplethed af data eller modtagelse af oplysning om alle tiltag i forbindelse med pakkeforløb, sådanne data indhentes ikke rutinemæssigt, men eksisterer for f.eks. ulcus ventriculi og duodeni i Nationalt Indikator Projekt, og arbejdsgangsanalyse. Overordnet indikerer data, at intentioner og opfølgning ikke implementeres tilfredsstillende, hverken hvad angår tidsgrænser, komplethed af data eller modtagelse af oplysninger om alle tiltag. Imidlertid er disse data uspecifikke for FAM, fordi de involverer intensiv- og operationsafsnit, dvs. kendte flaskehalse, senere i patientforløbet. Jeg møder få speciallæger i (intern) medicin i aften-natte-timerne. En af FAM's forcer, muligheden for hurtig rådføring, og min forventning om, at tilsyn bliver udført af en speciallæge, bliver ikke indfriet [3]. Behovet er der, ligesom radiologer i tilstedeværelsesvagt ville bidrage væsentligt til en hurtigere afklaring for patienterne [2, 4]. Udsagnet »speciallæger i front« mister hurtigt sin mening.

Jeg finder det vigtigt, at en kirurg er ansvarlig for modtagelsen af en kirurgisk patient. Vi skal have hands on hurtigt og vil fortsat involveres i forberedelserne og prioriteringen af det videre forløb ift. operationskapacitet. Kirurgen har den praktiske erfaring og en opdateret viden.

Kirurger prioriterer ikke at arbejde fast i FAM og vil ikke få interessen, fordi udfordringerne ved den akutte diagnostik og behandling forsinker egen oplæring og erfaring i operationer og endoskopier, som er kerneydelserne.

Af udfordringer kan nævnes: bedside-ultralydsskanning af abdomen foretaget af en kirurg ift. af en radiolog i tilstedeværelsesvagt (ansvarsfordeling), at undgå overflytning af patienter til stamafdeling. Ud fra hvilke kriterier bliver seniore læger rekrutteret, eller hvordan vurderes basislægernes uddannelse?

Min sygehusledelse har erkendt nødvendigheden af ændringer og har besluttet, at FAM skal flyttes tæt på skadestue, intensiv-, røntgen- og operationsafsnit. Sygehusledelsen kunne bruge den politiske velvilje til at indføre tilstedeværelsesvagt for (intern) medicin og radiologi. En fokuseret erfaringsudveksling mellem de relevante specialers ledelser skal prioriteres for at fastholde den opnåede kultur og energi. Og hvad kunne fælles undervisning eller et ugentligt tavlemøde ikke bevirke?