Autonomi og frisind

På en af de store indfaldsveje i hovedstadsområdet er flere bilister ved at vride hovedet af led, lige som fodgængere må stoppe op og kigge. Plastikposer og skrald i meterhøje bunker med kun en smal vanskeligt passerbar sti til husets hoveddør. Kommunen vil ikke blande sig, det må være borgerens eget valg. Ikke alle er til staudebed og fuglebad.

I lejlighedskomplekser hvor det samme forekommer, bliver der som regel grebet ind, når flæskeklanner sværmer i den ildelugtende opgang, eller når beboeren eventuelt har været aggressiv og støjende gennem en periode. Inden da har der måske været lukket for vand og varme i måneder. Lejemålet opsiges, beboeren må leve som hjemløs eller bliver indlagt i flere måneder på en psykiatrisk afdeling, til boligproblemet er løst.

I et andet forstadsområde kunne man for år tilbage møde en ældre herre, der kun iført kulørte boxershorts var i færd med at rydde fortovet for sne. De fuldt påklædte skovlende naboer tog ikke notits af manden. Han var kendt i området. Nogen har det med varme.

Af og til bliver nøgne personer bragt til den somatiske eller psykiatriske skadestue, hvis de færdes til fare for sig selv eller andre, f.eks. gående rundt midt på befærdede veje. Politiet foretager ikke sjældent den første og mest korrekte vurdering båret af sund fornuft: Noget er galt. På akutmodtagelsen bliver den diagnostiske kunnen sat på hård prøve. Om muligt foretager man en somatisk undersøgelse. Vagthavende læge spørger til vrangforestillinger, og om den nøgne hører stemmer. Herefter foretages en suicidalscreening i henhold til den overordnede instruks. Hvis der ikke umiddelbart findes noget indlæggelseskrævende, kan personen sendes hjem – i bedste fald iført tæppe og et par regionssutsko.

Hvad angår de indlagte på et akut lukket psykiatrisk afsnit, samler interessen fra kvalitetssikringsfolk og højere kontrolinstanser sig i perioder om patienternes mulighed for seksuelt samvær under indlæggelse, dels med besøgende, dels indbyrdes. Patienter med psykiske lidelser har også følelser og drifter. Hvordan man håndterer samme problematik på de somatiske afdelinger, vides ikke. Der foreligger formentlig specialeafhængige instrukser.

Det er dejligt, at der her i Danmark er så stor åbenhed og frisind.

Eller også er der tale om omvendt tolerance og mærkværdige forestillinger om psykiatriske patienters påklædning og ustyrlige driftsliv.

Når man sidder lunt og trygt bag skrivebordet kan man på politisk korrekt vis igen og igen bringe det skamredne begreb autonomi på bane – lige indtil ens nærmeste berøres. Så kan ladhed afløses af handlekraft.