Skip to main content

Bæredygtig dataforskning?

Debat om forskningens adgang til sundhedsdata. Det Etiske Råd tager til genmæle over for formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Johannes Gaub.

Professor, etiker, formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om forskning i sundhedsdata og biologisk materiale, Thomas Ploug
E-mail: ploug@hum.aau.dk
Lektor, etiker, formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler
Professor, overlæge, næstformand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen
Tidl. leder af Rehabiliteringscenter for Torturofre, tidl. folketingsmedlem, Lise von Seelen
Overlæge Poul Jaszczak
Lektor, etiker Mickey Gjerris
Interessekonflikter: ingen

5. okt. 2015
4 min.

Formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK) Johannes Gaub (JG) mener, at ”filosofferne i Etisk Råd gør sig skyldige i begrebsforvirring, når de udtaler sig om adgang til sundhedsdata” (Ugeskr Læger 2015;177:1952).

Vi i den arbejdsgruppe i Det Etiske Råd, der har forberedt Rådets udtalelse, hilser en debat om forskernes adgang til sundhedsdata velkommen. JG mener, at metasamtykke ikke ud fra en samlet betragtning er den rigtige vej at gå – det er fem af Rådets medlemmer sådan set enige i, herunder den ene af de i alt to filosoffer, der for øjeblikket sidder i Rådet.

Vi anbefaler ikke begrænsning

Vi finder det vigtigt for den videre proces at kommentere nogle af af JG's påstande.

”Etisk Råd går på tværs af den samlede front af sundhedsvidenskabelige forskere med sin anbefaling af begrænsning i udnyttelse af danskernes sundhedsdata”. Det Etiske Råd anbefaler ikke en begrænsning i udnyttelsen af danskernes sundhedsdata – tværtimod fremhæver Rådet den betydelige værdi, der er knyttet til forskning i danskernes sundhedsdata. Rådet er enigt med de mange, der mener, at det informerede samtykke må anses for at udgøre en utilstrækkelig beskyttelse af forsøgspersoner, men vi er uenige i, hvorvidt en styrkelse af samtykket er løsningen. Internationalt ser vi i disse år en intensiveret debat om, hvordan man kan forbedre det informerede samtykke til gavn for både forskning og forsøgspersoner. Metasamtykkets indflydelse på forskningen afhænger af, hvordan det konkret indrettes. Vi vil gerne være ambitiøse og innovative med sundhedsforskningen; skulle vi så ikke også være det ift. den kontrakt, forskerne etablerer med borgerne – f.eks. ved at afprøve nye samtykkeformer i lille skala? Bemærk i øvrigt, at JG's egne forslag til brug af samtykke klart medfører nye begrænsninger for forskningen: ”Den reducerede adgang til relevante personers data [vil] føre til fejlagtige konklusioner, fordi frafaldet ofte er selektivt”.

Fejlagtige konklusioner?

Rådet mener, at det er rimeligt at sige, at samtykkekrav kan føre til fejlagtige konklusioner, men måtte i sin arbejdsproces desværre også konstatere, at problemet er underbelyst, og at man derfor ikke kan udtale sig generelt om betydningen af samtykkebias. Så vi mener, at JG's påstand er overgeneraliserende.

”… filosofferne i Etisk Råd [gør] sig skyldige i kategoriforvirring … de samme betragtninger overføres fra det fremadrettede og personlige til det bagudrettede og kollektive … Skulle en patient have adgang til at kræve af personalet, at der ses bort fra de gjorte erfaringer?” Rådets udtalelse handler ikke om brug af data til behandlingsformål, men alene til forskningsformål. Vi udtaler os ikke om, hvem der ”ejer” data – at tale om ejerskab til data introducerer et perspektiv, der for os at se kan være skadende for dansk forskning. Persondataloven forholder sig udelukkende til det etisk helt centrale spørgsmål om, hvordan individers følsomme personoplysninger beskyttes, uanset hvem der ejer dem. Skulle alene det, at data er indsamlet i fortiden, gøre, at forsøgspersoner ingen interesse har i, hvilke data der lagres, og hvad de bruges til?

Også i det danske samfund må vi spørge os selv, hvordan og hvor meget vi vil investere i borgernes tillid og rettigheder.

At sikre bæredygtig forskning

Vi er ikke uenige med JG om sundhedsforskningens værdi for den fremtidige patientbehandling; uenigheden i Rådet og andre steder angår midlerne til at sikre en bæredygtig forskning. Når et samlet Råd mener, at forskningen ikke bare kan køre videre som hidtil, skyldes det især to forhold: at det er blevet sværere at beskytte individers oplysninger, og at forskernes indsamling, anvendelse og deling af data samtidig er stærkt stigende. Man kan skele til UK's care.data-projekt for at fornemme værdien af folkelig tillid; som Nicola Perrin, policy-chef ved Wellcome Trust, for nylig konstaterede i Nature: "Public trust is very fragile – it's difficult to build and easy to break" [1]. Også i det danske samfund må vi spørge os selv, hvordan og hvor meget vi vil investere i borgernes tillid og rettigheder.

Referencer

LITTERATUR

  1. Hayden EC.Researchers wrestle with a privacy problem. Nature 2015;525:440-2.