Skip to main content

Basal og klinisk farmakologi. 4. udgave

Overlæge Bjarne Ørskov Lindhardt E-mail: bolindhardt@dadlnet.dk

15. nov. 2010
2 min.

Ingen interessekonflikter 

forfattere: Kampmann JP, Simonsen U, Brøsen K. Forlag: København: FADL's Forlag, 2010. SIDER: 880. Pris: 999,99 kr.

ISBN: 978-87-7749-552-6

BOGANMELDELSE
Basal og klinisk farmakologi er kommet i 4. udgave blot tre år siden sidst. Og lad det være sagt med det samme: Den er fremragende. Med denne bog er landets medicinstuderende og deres undervisere rigtig godt hjulpet.

Bogen er bygget op af 79 kapitler i tre dele: basal farmakologi, den specielle, sygdomsspecifikke farmakologi og den tværgående, kliniske farmakologi. Stort set alle kapitler er velillustrerede og slutter pædagogisk med en eller flere faktabokse, som beskriver kapitlets hovedpunkter. En rigtig god ide.

Der er 77 forfattere involveret, men redaktørerne har formået af få bogen til at fremstå meget homogen. Den kan måske fremstå næsten for ensartet, fordi der til alle illustrationer kun er brugt nuancer af vårgrønt. Det bliver en lille smule ferskt i længden.

De sygdomsspecifikke kapitler er meget pædagogisk opbygget med glimrende beskrivelse af de relevante lægemidler og de sygdomme, det drejer sig om. Der er, når det er relevant, også forslag til dosering og behandlingsvarighed. Dette øger bogens brugsværdi, selv om der jo altid vil være en og anden, som ikke lige vil være enig i det foreslåede.

Tredje del af bogen giver en glimrende introduktion til bl.a. bivirkninger, interaktioner, forgiftninger, graviditet, amning osv. Disse kapitler er dem, som vil være mest interessante for dem af os, som har bestået embedseksamen og til daglig kun beskæftiger sig med et afgrænset klinisk område. Derfor er dette også en bog, som sagtens kan få en plads i biblioteket på enhver medicinsk afdeling.

Alle kapitler har en litteraturliste til sidst. Langt de flest referencer er til trykt litteratur. Der findes efterhånden så mange netbaserede, informative databaser, at man godt kunne ønske sig, at der ud over litteraturlisten var en lille rubrik, som hed fx »www« eller »internet«, så man hurtigt kunne se, om der var noget at hente ved hjælp af computeren.