Skip to main content

Bibliotek for Læger nr. 4, 2013. Tema: medicin og skønlitteratur

Ulla Davidsen, e-mail: ulla.davidsen@dadlnet.dk

24. feb. 2014
2 min.

København: Lægeforeningen

Sider: 411

ISSN 0906-5407

Ved en tilfældighed får jeg et eksemplar af Bibliotek for Læger – tema: medicin og skønlitteratur i hånden. Tilfældigheden går ud på at anmelde det nummer. Jeg er sikkert udvalgt, fordi jeg er læge og godt kan lide at læse litteratur. Men redaktøren ved ikke, at det bliver til for lidt. En midaldrende overlæge opfattes måske som siddende om aftenen i sin gode stol med fordybelse i både faglitteraturen og skønlitteraturen. Faktum er bare, at mine aftener hjemme går med at tømme opvaskemaskine, svare mails, se tv, rydde op og måske nå ud at løbe en tur eller læse en fagartikel. Så uden anmeldelsesopgaven havde jeg næppe læst dette temanummer.

Bibliotek for Læger nr 4 2013. Tema: Medicin og skønlitteratur København: Lægeforeningen 411 sider. ISSN 0906-5407

Medicin og litteratur, erfarer jeg, er et helt forsknings- og publiceringsfelt i sig selv. Og temanummeret gav mig både viden og læsenydelse. Først en flot og læsbar fremstilling af, hvordan forskellige humanistiske tilgange undersøger fænomenet sygdom ud fra historiske, kulturelle, sproglige, mentale og kropslige tilgange. Så følger en lille, men tankevækkende historisk gengivelse fra 1800-tallet visende, at store naturvidenskabsfolk fandt opdagelser så store, at de måtte fremstilles i digterisk form. En fremstilling om, hvordan universiteterne inddrager litteraturen i at uddanne lægen til at lære mennesker og sin egen rolle at kende er interessant.

Temanummerets genialitet er dog, at der oveni de flotte fremstillinger kommer en perlerække af noveller og digte fra danske store forfattere om sygdom, behandling eller mødet med den nødvendige injektion. En novelle fra Jens Smærup Sørensen om en døendes tanker på hospice var jeg vild med, men blev personligt irriteret over, at en fremragende skildring af en eneboertype i novellen af Mathilde Walter Clark skulle ende med forudsigelig ulykke, da han tvinges ind til det store grimme hospital. Sådan opfatter mange sikkert min arbejdsplads, men tilgiv mig, at jeg bliver irriteret. En refleksion har det dog sat i gang, og det er vel hele meningen i feltet medicinen og litteraturen.

Jeg har som mange læger været stolt af, at Lægeforeningen udgiver Bibliotek for Læger, som er verdens ældste nulevende lægetidsskrift. Jeg har bare ikke læst det ordentligt tidligere. Det er udgivet på både lækkert papir og i pænt layout, og det her temanummer kan anbefales. De årlige fire numre vil jeg overveje til sommerhusferierne fremover.

Interessekonflikter: ingen