Skip to main content

BLOG - Allan Flyvbjerg: Mange bække små gør forskning mulig

Crowdfunding er en alternativ måde at rejse kapital på, hvor flere går sammen og bidrager økonomisk til et projekt. Man starter en indsamling for at få realiseret sin idé. Og man forkaster den igen, hvis ingen vil bidrage.

Foto: Aarhus Universitet.
Foto: Aarhus Universitet.
24. aug. 2016
3 min.

Crowdfunding er en alternativ måde at rejse kapital på, hvor flere går sammen og bidrager økonomisk til et projekt. Man starter en indsamling for at få realiseret sin idé. Og man forkaster den igen, hvis ingen vil bidrage.

Det er et fænomen, som også har bredt sig til finansiering af sundhedsforskning, og det er interessant at holde øje med. To aktuelle eksempler:

Crowdswhocare.dk er en digital platform, som gør det muligt at søge støtte til projekter i sundheds- og plejesektoren, som ikke i forvejen har en investor. Crowdswhocare.dk er drevet med hjælp fra Region Midtjylland, Aarhus Universitet og en række kommuner og har som formål at etablere forbindelse mellem personer med innovationsprojekter og personer, som enten kan støtte med kompetencer eller med penge.

Regeringens besparelser på de store statslige forskningspuljer, Innovationsfonden og Det Frie Forskningsråd har beskåret støttemulighederne markant. Derfor er der et tvingende behov for at søge efter andre finansieringsveje.

Hjemmesiden WellSpringboard.org er målrettet patienter og pårørende, som synes, det går for langsomt med at udvikle behandlingsmetoder til netop deres sygdom. Via hjemmesiden kan man foreslå et forskningsprojekt inden for fem forskningsfelter, som The University of Michigan Health System har udvalgt. Som forslagsstiller har man 30 dage til at skaffe finansieringen via crowdfunding, hvis der bliver match med en forsker, som kan se potentialet i at realisere projektet.

Crowdfunding i form af danske Crowdswhocare.dk og amerikanske WellSpringboard.org er opløftende initiativer. De skaber et afsæt for originale ideers chancer for at blive ført ud i livet. Crowdfunding bidrager samtidig til, at mindre forskningsprojekter kan komme hurtigere fra start, uden at blive forhalet af et langsommeligt bevillingssystem. Det er især gavnligt for yngre forskere, som i mangel af et langt CV har svært ved at få del i de større forskningsbevillinger.

Faktaboks

Fakta

Befolkningen (og universiteterne!) har interesse i, at universiteterne bedriver forskning, som er umiddelbart samfundsnyttig. Derfor er det oplagt, at borgere kan støtte netop det forskningsprojekt, de finder meningsfyldt og sympatisk. Og alle kan være med, hvad enten man kan bidrage med 5 US$ eller 5.000 US$.

Vel er det ’The American Way’, men det er også et tegn om nybrud inden for forskningsfinansiering. Regeringens besparelser på de store statslige forskningspuljer, Innovationsfonden og Det Frie Forskningsråd har beskåret støttemulighederne markant. Derfor er der et tvingende behov for at søge efter andre finansieringsveje.

Crowdfunding kan vise sig at være det nødvendige alternativ, som kan ruste dansk sundhedsforskning til den kommende fimbulvinter på fronten for forskningsbevillinger.

http://wellspringboard.org/

https://crowdswhocare.com/