BLOG - Jacob Rosenberg: Danish code of conduct for research integrity

Så kom det danske ”code of conduct” for god forskningsetik. Dokumentet er lavet af et udvalg nedsat af Forskningsministeriet og indeholder en lang række gode ting omkring forskningsetik.

De fleste af punkterne vil være selvfølgeligheder for danske forskere, men det er alligevel værd at bemærke enkelte punkter i dokumentet.

Dokumentet har været diskuteret på en konference i maj 2014 og har endvidere været ude til høring hos en lang række interessenter, herunder undertegnede i kraft af rollen som redaktør for Ugeskrift for Læger.

Mit kritikpunkt, som jeg også anførte i høringssvaret i sin tid, handler om forfatterskabskriterierne. Der står direkte i dokumentet, at forfatterskab skal baseres på kriterierne fra ICMJE (International Committee of Medical Journal Editors), dvs. Vancouver-gruppens anbefalinger. Vancouver-gruppen har fire konkrete punkter, og jeg har været dybt involveret i formuleringen af disse fire kriterier for forfatterskab.

Jeg synes derfor i al beskedenhed, at jeg har styr på, hvad punkterne betyder, og problemstillingen handler aktuelt om det nye forfatterskabskriterium nummer fire. Kriteriet lyder på engelsk ”agreement to be accountable for all aspects of the work in ensuring that questions related to the accuracy or integrity of any part of the work are appropriately investigated and resolved”.

I det nye code of conduct fra ministeriet står der dog i et underpunkt følgende “Thus, in some cases an author may have a wider responsibility than others for insuring the integrity of the publication of specific parts of the publication”.

Dette henfører til rollen som supervisor eller seniorforfatter på en publikation, hvor man altså i gruppen bag det nye papir har ment, at vejlederen har et specielt ansvar, som er anderledes end de øvrige forfattere på publikationen. Dette er direkte i modstrid med Vancouver-gruppens anbefalinger og intentionen bag forfatterskabs-kriterium nummer fire.

Det nye forfatterskabs-kriterium nummer fire fra Vancouver-gruppen handler udelukkende om, at hvis der opstår uenighed om en publikations indhold (dvs. mistanke om snyd), så skal alle medforfattere bidrage til afklaringen ved specifikt at kunne udpege hvem i forfattergruppen, som har stået for hvilke dele af forsøget. Dette er præcist, hvad der menes med kriterium nummer fire, og det er helt klart fra ICMJE, at vi ikke mener, at der kan være forskel på ansvaret for forskellige forfattere, dvs. at begrebet seniorforfatter eller vejlederrolle eksisterer ikke i ICMJE’s optik, når vi taler om ansvar.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne nye ”code of conduct” kommer i kølvandet på en aktuel sag hos UVVU (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed), hvor man netop har valgt, at afgørelsen fokuserer på en seniorforfatters særlige ansvar i forhold til resten af forfatterne på nogle publikationer. Man kan sagtens i UVVU vælge at have denne holdning til forskellige forfatteres særlige ansvar, men at påstå, at det er i tråd med Vancouver-gruppens anbefalinger, er direkte forkert.

Dette har jeg påpeget i tidligere blogindlæg, i høringsrunder og i andre sammenhænge, men man har alligevel valgt at indføre det i det nye danske ”code of conduct” papir trods den åbenlyse fejl i forbindelse hermed.

Bevares, man kan sagtens vælge at have en sådan holdning, men så skal det ikke stå, som om det er baseret på Vancouver-gruppens anbefalinger.

Læs også: BLOG - Jacob Rosenberg: Nye forfatterskabskriterier fra ICMJE