Skip to main content

BLOG - Jacob Rosenberg: Problemer med internetreferencer?

Det er velkendt, at referencer til sider på internettet ikke er holdbare i længere tid. Webarchiving er løsningen.

3. sep. 2014
2 min.

Det er velkendt, at referencer til sider på internettet ikke er holdbare i længere tid. Hvis man anvender en internetreference, vil den derfor efter måske kun få måneder være ubrugelig, idet udbyderen af hjemmesiden har ændret indholdet.

Faktaboks

Fakta

Det er imidlertid vigtigt alligevel at kunne referere til internetsider i videnskabelige artikler, da der her kan være information, som ikke er tilgængelig andre steder.

Der er nu kommet en løsning på problemet, idet man så at sige kan kopiere hjemmesiden og gemme den for evigt i archive.org.

Denne non-profit organisation tilbyder at gemme kopier af hjemmesider for altid og på denne måde sikre, at når man bruger en internetreference, så vil den altid være tilgængelig.

De har nu (april 2014) gemt kopier af 404 milliarder hjemmesider, og dette fylder i alt mere end 10 peta-bytes (10.000.000.000.000.000 bytes)!

Det er et fremragende initiativ, som er startet af en enkelt person, og dette internetarkiv fungerer kun på frivillig basis og ved donationer.

Vi må derfor håbe, at der fortsat kan sikres midler til den videre drift, da dette initiativ faktisk løser problemet med anvendelse af internetreferencer i videnskabelige artikler.