Tabeller og figurer er en effektiv måde at præsentere resultater fra en videnskabelig undersøgelse på, og de kan typisk fortælle meget mere, end man kan gøre med ord.
Tabeller og figurer er en effektiv måde at præsentere resultater fra en videnskabelig undersøgelse på, og de kan typisk fortælle meget mere, end man kan gøre med ord. Det er derfor en god idé at præsentere de vigtigste fund i studiet i tabeller og figurer, idet læseren typisk vil se på tabeller og figurer, før selve teksten læses.
Derved inviteres læseren ”indenfor”, og man er mere sikker på, at ens artikel bliver læst. Det er derfor vigtigt at bruge tid på at lave gode pædagogiske og let læselige tabeller og figurer, som helst skal kunne forstås umiddelbart. Tabeller og figurer skal ikke gentage information fra teksten, men data fra tabeller og figurer kan i teksten f.eks. forklares i prosaform. Det vil sige, at tallene og p-værdierne står i tabeller og figurer, og i teksten forklarer man i simpelt sprog læseren, hvad resultaterne viser men angiver f.eks. ikke middelværdier og p-værdier etc.
Det er kostbart for tidsskrifterne at publicere tabeller og figurer, idet det kræver arbejdstimer for grafikeren at sætte dem op i tidsskriftets eget layout. Tænk derfor over, om alle dine tabeller og figurer virkelig er nødvendige, og brug kun dem, som markant øger artiklens værdi for læseren.
De fleste tidsskrifter har en øvre grænse for antallet af tabeller og figurer, og dette skal man selvfølgelig respektere. Er der imidlertid behov for at publicere yderligere tabeller/figurer, kan man gå i dialog med redaktøren om måske at publicere dem som ekstra materiale kun tilgængeligt på nettet.
Tabeller og figurer nummereres kronologisk i den rækkefølge, de henvises til i teksten. Typisk vil man anvende tabel 1 til ”baseline characteristics”, og figur 1 anvendes typisk til et flow-chart over deltagerne i studiet. Dette kan selvfølgelig variere afhængigt af undersøgelsens design.
Tabeller og figurer indsættes hver på en ny side efter referencelisten. De fleste tidsskrifter vil have en enkelt side med ”legends to tables and figures”, og andre tidsskrifter vil have det stående under eller over hver tabel eller figur. De fleste tidsskrifter, som anvender elektroniske manuskriptsystemer til indsendelse af manuskripter, vil have tabeller og figurer i særskilte filer og dermed ikke inkorporeret i hovedtekstens word-dokument. Dette giver mulighed for at indsende f.eks. figurerne som jpg-filer eller lignende, og det er en god idé at se manuskriptvejledningen for nærmere regler for dette.
Som hovedregel skal en tabel eller figur kunne læses uden at læse hovedartiklen, og dette betyder i praksis, at f.eks. en forkortelse, som anvendes i overskriften til en tabel eller figur, den skal igen forklares, som om det er første gang den forekommer, også selvom den har været brugt meget i manuskriptets almindelige tekst.
Faktaboks
De fleste tidsskrifter ønsker tabel-tekst og figur-tekst i én samlet angivelse enten over eller under figuren eller tabellen. Lad derfor være med at splitte det op med noget af teksten over tabellen og andre oplysninger som en slags fodnote under tabellen. Det hele samles foroven.
Det er kostbart for tidsskrifterne at publicere tabeller og figurer, idet det kræver arbejdstimer for grafikeren at sætte dem op i tidsskriftets eget layout. Tænk derfor over, om alle dine tabeller og figurer virkelig er nødvendige, og brug kun dem, som markant øger artiklens værdi for læseren. F.eks. vil anvendelsen af store tabeller i oversigtsartikler, hvor man inkluderer samtlige vurderede artikler, ofte have marginal værdi for læseren, og de kan typisk udelades. Alternativt kan de lægges som ekstra filer kun på internettet, hvorved de ikke altid behøver at have tidsskriftets specielle layout.
