Skip to main content

BLOG - Jacob Rosenberg - Writer's block

De fleste forfattere af videnskabelige artikler har oplevet det begreb, man kalder ”writer's block” – dvs. at man ikke kan komme i gang eller ikke komme videre med sin artikel.

16. maj 2013
3 min.

De fleste forfattere af videnskabelige artikler har oplevet det begreb, man kalder ”writer's block” – dvs. at man ikke kan komme i gang eller ikke komme videre med sin artikel.

Det kan skyldes en lang række faktorer, bl.a. manglende tiltro til egne evner, frygt for afvisning og kritik, frygt for konkurrence, manglende formel struktur, manglende forståelse for publiceringsprocessen, usikkerhed omkring det videnskabelige sprog eller måske manglende tid.

Der kan således være mange grunde til, at man ikke kommer i gang med den skriftlige proces, men det er vigtigt at erkende årsagen for derved bedre at kunne finde en løsning på problemet.

Faktaboks

Fakta

Der er en lang række forskellige mulige løsninger på problemet med writer's block. Først og fremmest er et godt råd at gøre det, der virker for en selv.

Nogle kommer over problemet ved f.eks. at løbe en tur, drikke en kande kaffe eller andre lignende forberedelseshandlinger.

Et andet godt råd er at anvende såkaldt modulær skrivning, dvs. man skriver det, der er nemmest, først. Det kunne f.eks. være metodeafsnittet, som er defineret ud fra selve forsøget og derved måske nemmere kan skrives.

Et godt råd kan være at bruge såkaldt non-stop skrivning. Det vil sige, at man skriver derudad i en rasende fart uden at gøre ophold og uden at rette undervejs. Dette sikrer et godt flow fra tankerne til det skrevne produkt.

Efter dette første udkast, som selvfølgelig er fuldt af fejl, forestår der en retteproces, som dog er nemmere at gennemføre, idet man har overkommet sin writer's block ved at lave et hurtigt helt udkast til artiklen.

Metoden kræver selvsagt forberedelse, ved at man udarbejder en grundig disposition, inden man går i gang. Med denne metode med non-stop skrivning kan det også være en god idé at anvende en diktafon, uanset om man kan få det transskriberet af en sekretær eller ej. Man kan sagtens selv transskribere, hvis det er nødvendigt.

Brug af diktafon hjælper på at øge hastigheden fra tanke til det skriftlige produkt, idet man sikrer et hurtigt flow fra tanke til ord.

Før man dikterer eller skriver sit første artikeludkast, bør man have overstået al dataanalyse, alle statistiske tests, udarbejdet tabeller og figurer og have en fuld referenceliste inddelt i de forskellige afsnit i artiklen, så det er nemmere at holde styr på i skriveprocessen.

Writer's block skal helst ikke være den hæmmende faktor i at få sammenskrevet sine resultater til en artikel, men selv meget erfarne forfattere kan slås med denne faktor i skriveprocessen. Man må derfor prøve sig frem og finde en arbejdsmetode, som fungerer