Det ligger i DDKMs koncept, at modellen er dynamisk og som udgangspunkt revideres hvert tredje år, så den hele tiden kan have fokus på det, der er brug for. Men DDKM skal ikke ændres på baggrund af misforståelser, og dem er der desværre en del af i Brian Bjørns kronik i Ugeskrift for Læger 27. marts.
”Mange slår korsets tegn for sig ved synet af en medarbejder fra kvalitetsafdelingen. Men faktisk kunne Den Danske Kvalitetsmodel bruges. Den skal bare laves om”.
Ovenstående stammer fra kronikken i ugeskriftet den 27. marts, hvor Brian Bjørn skriver om Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).
Brian Bjørn har på mange måder en realistisk vurdering af DDKM. Som han skriver, handler akkreditering om at kunne dokumentere, at man opfylder visse minimumsstandarder. Og det er kun rimeligt, at væsenet står til regnskab for offentligheden, og at vi har et system, der kan give de folkevalgte med ansvar for driften en indsigt i kvaliteten.
Hvis Brian Bjørn har hørt om afdelinger eller ligefrem sygehuse, hvor akkreditering praktiseres, så det medfører en registreringsbyrde for klinikerne, må vi melde hus forbi..... Jeg vil - endnu engang - understrege, at der kun er fire registreringskrav i anden version af DDKM, som ikke bygger direkte på lovgivning. Og de krav står vi ved.
Brian Bjørn ender alligevel med at konkludere, at DDKM i dens nuværende form har spillet fallit. Han mener, at der er for mange standarder, der er for mange indikatorer, der er for mange folk beskæftiget i akkrediteringsbureaukratiet - og at modellen er enormt demotiverende at arbejde med for klinikerne, fordi den pålægger dem en registreringsbyrde, som ikke giver mening.
Jeg er (selvfølgelig) enig med Brian Bjørn i, at det er vigtigt, at vi har et system, der sikrer, at vores sundhedsvæsen lever op til visse standarder for god kvalitet. Ikke nødvendigvis for at stå til regnskab. Mere for at sikre borgernes liv og lemmer, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet, hvilket er nok så relevant, når man ser på tallene for patientskader i det danske sundhedsvæsen.
Jeg er også enig i, at ”retningsgivende dokumenter” i sig selv ikke flytter noget, og at der er behov for gode retningslinjer og for en fornuftig standardisering af kliniske processer.
Jeg er faktisk også enig med Brian Bjørn i, at DDKM skal laves om. Det ligger nemlig i hele konceptet, at DDKM er en dynamisk model, der som udgangspunkt revideres hvert tredje år, så modellen hele tiden kan have fokus på det, der er brug for. Men DDKM skal ikke ændres på baggrund af misforståelser, og dem er der desværre en del af i Brian Bjørns kronik.
Hans vigtigste kritikpunkt er, at kravene om retningsgivende dokumenter skaber et registreringsbureaukrati. Men kritikken baserer sig på forhold i første version af DDKM og er for længst forældet. Der var i første version stort fokus på retningslinjer og på skriftlighed. Det var der et formål med; det var nødvendigt at skabe en grundlæggende oprydning og et kvalitetsløft. Den kurs blev imidlertid allerede ændret i anden version af DDKM, som kom i 2012.
Faktaboks
Standarder og indikatorer har siden skullet ses som evalueringsspørgsmål, som kan hjælpe sygehuset med systematisk og kritisk refleksion over egen praksis. Når der er survey, beder surveyorne ikke om at se retningslinjer. De ser på, om formålet med standarden er opfyldt, og det gør de ved at interviewe, observere og følge arbejdsgange.
Brian Bjørn skriver desuden, at ”akkreditering, som den praktiseres i Danmark, pålægger klinikerne en registreringsbyrde, som ikke giver klinisk mening”. Men hvis Brian Bjørn har hørt om afdelinger eller ligefrem sygehuse, hvor akkreditering praktiseres, så det medfører en registreringsbyrde for klinikerne, må vi melde hus forbi. Vi ved godt, at der finder overimplementering sted visse steder, og at det kan være svært for den enkelte kliniker at vide, hvor de forskellige krav kommer fra. Jeg vil bare - endnu engang - understrege, at der kun er fire registreringskrav i anden version af DDKM, som ikke bygger direkte på lovgivning. Og de krav står vi ved. Det er krav om, at man kan dokumentere, at man laver medicinskabseftersyn og opbevarer lægemidler ved rette temperatur, krav om logbog for kontrol af akutbakker, dokumentation for uddannelse i forhold til hjertestopbehandling og dokumentation for gennemførelse af ”Sikker Kirurgi”.
Så ja. DDKM skal laves om. Og det bliver DDKM da også, hver gang der kommer en ny version. Det sker med inddragelse af fagprofessionelle fra hele sygehusvæsenet, det sker med hjælp fra Rådgivende Udvalg for DDKM, hvor interessenterne mødes, og det sker ved hjælp af de evalueringer og tilbagemeldinger, der kommer fra de mennesker, der arbejder med DDKM i deres hverdag.
