Ingen læger, hverken praktiserende speciallæger eller alment praktiserende læger, ønsker at arbejde gratis, selvom vi er nok så glade for vores arbejde.
Ingen læger, hverken praktiserende speciallæger eller alment praktiserende læger, ønsker at arbejde gratis, selvom vi er nok så glade for vores arbejde.
Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) er kommet i mediernes søgelys, fordi det er kommet frem, at man opfordrer medlemmerne til at skære ned på tilgængelige undersøgelser og behandlinger, når man har nået en bestemt omsætningsgrænse.
De seneste års miskreditering af de praktiserende læger har haft en uanet negativ effekt på de praktiserende lægers ønske om at være konstruktive medspillere i det danske sundhedsvæsen.
Politikerne har i den sammenhæng fået øjnene op for, at der måske slet ikke er så stor speciallægemangel, som man har regnet med, idet der er en større ubrugt kapacitet hos de mange praktiserende speciallæger.
Som led i effektiviseringer og et økonomisk styringsønske er politikerne i gang med at spænde alvorligt ben for et effektivt sundhedsvæsen. Noget tyder på, at de økonomiske rammer, der er sat for de praktiserende speciallæger, har den utilsigtede bivirkning, at patienterne ikke rettidigt får den behandling, de har brug for, og som der reelt er kapacitet til. Det er en politisk prioritering.
Noget lignende gør sig gældende i praksissektoren, der også er underlagt et begrænsende økonomisk loft. Som led i den senest vedtagne overenskomst mellem RLTN og PLO er det bestemt, at overskridelse af den stramme økonomiramme vil medføre en efterfølgende reduceret betaling for ydelserne i almen praksis.
Konsekvenserne af økonomiloftet i praksissektoren er dog betydeligt mere subtile, idet de praktiserende læger pga. den frie adgang til egen læge ikke kan lukke ned for ydelserne, når økonomiloftet nås.
De praktiserende læger må derfor undgå at ramme økonomiloftet på en anden måde, end de praktiserende speciallæger har mulighed for. Det gøres for praktiske formål ved at sætte udviklingen af de mange små selvstændige virksomheder i praksissektoren i stå. I stedet for at tænke visionært og eksempelvis ansætte mere personale og udbygge virksomhederne, tænkes der nu defensivt og konservativt.
Faktaboks
Der mangler reelt speciallæger i almenmedicin, og det vil der gøre i en årrække fremover. Andelen af alment praktiserende læger i forhold til sygehuslæger er desuden faldet markant, selvom et stigende antal opgaver som led i sygehuseffektiviseringer er tilfaldet praksissektoren.
I mange områder i Danmark er det ikke muligt at dække behovet for praktiserende læger. Der er ganske enkelt ikke nok speciallæger i almen medicin. Derudover er mange praktiserende læger fra en meget stor generation nu på vej på pension, selvom de i princippet ville have helbred til og mulighed for at fortsætte en række år endnu.
De afgående læger oplever det ikke længere som attraktivt og spændende at være i almen praksis.
Sundhedslovens negative konsekvenser for selvstændig virksomhedsdrift og en ekstremt dårlig overenskomst fra 2014 har medført, at praksissektoren er gået i afvikling i stedet for udvikling.
De seneste års miskreditering af de praktiserende læger har desuden haft en uanet negativ effekt på de praktiserende lægers ønske om at være konstruktive medspillere i det danske sundhedsvæsen.
Flere afgående praktiserende læger fremhæver, at de væsentligste årsager til deres tidlige pensionering er den mistillid og tilsværtning i medierne, som har fundet sted de seneste år, og som de aldrig tidligere har været udsat for. Det er tankevækkende og foruroligende.
Hvis man fra politisk side ønsker at bevare og udvikle en stærk praksissektor, må man tænke anderledes end hidtil. To oplagte indsatser vil være rationelle i den sammenhæng:
Ophæv det økonomiske loft. Der vil da igen blive mulighed for, at de mange små virksomheder i praksissektoren kan udvikle sig med udbygning og nytænkning. Man vil igen kunne overveje at ansætte mere personale for bedre at kunne løfte de mange relevante arbejdsopgaver, som ingen kan løse bedre eller billigere end almen praksis. På denne måde vil man udnytte de eksisterende kræfter bedst muligt.
Respekter de praktiserende læger som kompetente og ansvarlige. Anerkend, at de praktiserende læger reelt ønsker det bedste for deres patienter og for sundhedsvæsenet. Genfind tilliden.
På denne måde vil man medvirke til, at flere ældre praktiserende læger vil vælge at blive længere i deres praksis fremfor at gå på pension tidligt.
Med en sådan indsats vil man samtidigt gøre det mere attraktivt for yngre speciallæger i almen medicin at købe praksis og påtage sig det ansvar og den forpligtelse, der følger med.
