Skip to main content

BLOG - Niels H. Riewerts Eriksen: Sådan er det at arbejde som læge i de Forenede Arabiske Emirater

Skulle man få lyst til at arbejde i udlandet, er der mange muligheder med en uddannelse som læge. I Nordic Medicare har vi ud over rekrutteringen af læger og speciallæger til Danmark, Norge og Sverige netop fået til opgave at rekruttere til Dubai og Abu Dhabi i de Forenende Arabiske Emirater.

Forfatter

5. maj 2014
4 min.

Skulle man som læge få lyst til at arbejde i udlandet er der som bekendt mange muligheder. Det er velkendt for mange, at der er en udtalt lægemangel, hvilket igennem mange år har afspejlet sig i mangfoldige vikariater i de nordiske lande.

I 2013 udgav Sundhedsstyrelsen ”Lægeprognose; Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035”. Af denne prognose fremgår det - af data fra Sundhedsstyrelsens autorisationsregister - at af de læger som har opnået autorisation på baggrund af en dansk uddannelse i perioden 2005-2011, så har ca. 60 % af kandidaterne med udenlandsk statsborgerskab og 5 % af kandidaterne med dansk statsborgerskab forladt Danmark pr. 1.1.2012. En del af disse læger tager uden tvivl til udlandet for at opleve et spændende fagligt eventyr.

Disse jobs adskiller sig både lønmæssigt, kulturelt og socialt fra mange andre jobs på vores egne breddegrader men med et stærkt internationalt præget fagligt indhold, der giver store muligheder.

I Nordic Medicare har vi ud over rekrutteringen af læger og speciallæger til Danmark, Norge og Sverige netop fået til opgave at rekruttere speciallæger til sygehusene i Dubai og Abu Dhabi i de Forenende Arabiske Emirater.

Her er der behov for speciallæger inden for stort set alle lægefaglige specialer. Disse jobs adskiller sig både lønmæssigt, kulturelt og socialt fra mange andre jobs på vores egne breddegrader, men med et stærkt internationalt præget fagligt indhold, der giver store muligheder for yderligere tilførsel af faglige kvalifikationer til den udvalgte speciallæge, og til det sygehusvæsen eller den afdeling denne speciallæge eventuelt vender tilbage til i Skandinavien.

Når man bevæger sig rundt på hospitalerne i de Forenende Arabiske Emirater bemærkes mange steder en udtalt investering i helt nye sygehuse, hvor udenlandske kapitalstærke ejere står bag. Hospitalerne forekommer velorganiserede med stærke ledelser med et stort internationalt præg. Parallelt med dette gøres der et stort arbejde for at rekruttere fagligt kvalificerede læger fra stort set hele verden med udtalt fokus på Europa og USA. Mange af disse speciallæger har misundelsesværdige høje kompetencer.

Der foreligger følgende krav og tilbud for en speciallæge der skal arbejde i de Forenende Arabiske Emirater, som man nøje skal gennemtænke inden en eventuel udstationering under fremmede himmelstrøg med en noget anderledes kulturel opfattelse end den danske: Opnået speciallægeanerkendelse, mindst 8 års erfaring som speciallæge, respekt for andre samt fleksibilitet og rummelighed, god til engelsk i skrift og tale, og man skal kunne yde behandling baseret på evidensbaseret viden inden for det enkelte speciale samt i overensstemmelse med hospitalets gældende regulativer.

Hvis man kan honorere disse forventninger, kan man opnå en løn, udover hvad en tilsvarende stilling ville give i Danmark, og så er lønnen tilmed skattefri. For denne løn skal man levere en 48 timeres arbejdsuge, der afholdes i et stærkt internationalt miljø. I Dubai er ca. 20% af indbyggerne lokale, mens 80% af indbygerne er fra udlandet. Disse multietniske forhold afspejles både på kollega- og patientsiden.

Faktaboks

Fakta

Kan man opfylde disse krav samtidig med, at man respekterer de lokale normer og skikke i landet med islam som hovedreligion, og er man tilfreds med de foreliggende tilbud, der er relateret til stillingerne, kan man uden tvivl få en fantastisk faglig oplevelse i et udpræget internationalt miljø, hvor man arbejder sammen med læger fra stort set hele verden.

Muligheden for at arbejde som læge i Dubai eller Abu Dhabi skal ligeledes ses som en unik mulighed for at få en attraktiv skattefri indkomst og samtidig få nogle interessante rejseoplevelser.

Ud over dette vil man ved hjemkomsten til en dansk afdeling uden tvivl kunne tilføre denne nogle værdifulde faglige impulser fra en international platform.

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan man som supplement orientere sig om, hvad man skal være opmærksom på når man rejser til de Forenende Arabiske Emirater.