Og så slår de et slag for brug af kontrolkort som et værktøj til datadrevet forbedringsarbejde, især for at kunne skelne betydningsfulde signaler fra støj: Præcis som også forfatterne til artiklen nedenfor gør.
Originalartiklen
Artiklen af Schmidtke, Poots, Carpio, Vlaev, Kandala & Lilford er særdeles interessant, fordi det er den første af sin slags med resultater af en systematisk undersøgelse af, hvad det i grunden er for kvalitetsdata, der bliver fremlagt for beslutningstagere i et sundhedsvæsen, og især hvordan data bliver præsenteret.
De har gransket måneds- eller kvartalsrapporterne fra maj 2013 til april 2014 til bestyrelserne for 30 tilfældigt udvalgte engelske sygehusenheder (som hedder ’trusts’ derovre, og som har bestyrelser (boards), som vi herovre i Danmark kun kender i andre sammenhænge). De fandt 1.488 grafiske præsentationer i papirerne, hvoraf kun 88 (6%) var kontrolkort med statistisk beregnede grænseværdier til at skelne skidt fra kanel, dvs. med muligheder for at kunne skelne tilfældige variationer (»the role of chance«) fra betydningsfulde signaler for faktiske ændringer.
Forfatterne har en lang og spændende diskussion af, hvordan det kan være, og hvad man kunne gøre ved det? Er det efterspørgslen [fra bestyrelserne = beslutningstagerne] der halter, eller er det leverancerne [fra kvalitetsudviklingsfolket = personalet; staff] der noget galt med?
De peger på 5 mulige problemer (barrierer), og giver nogle anbefalingerne til hvordan de kunne løses. Her er en meget kort version, med mine ord —
Problem #1: Beslutningstagerne kender ikke til eksistensen af kontrolkort, og kan af indlysende grunde derfor heller ikke efterspørge dem
o Løsning: En grundlæggende uddannelse af folk kunne hjælpe
Problem #2: Beslutningstagerne er usikre med hensyn til deres evner til at fortolke kontrolkort
o Løsning: Kontrolkortene kunne forsynes med gode forklaringer, og beslutningstagerne kunne uddannes (som ovenfor)
Problem #3: Personalet ved ikke hvordan man konstruerer kontrolkort
Problem #4: Personalet er usikre på om de har tilstrækkelige data til at konstruere et kontrolkort
Problem #5: Personalet er usikre på om de vælger den korrekte type af kontrolkort
o Løsninger (fra #3 til #5): Folk skal opfordres til at bruge computerprogrammer til opgaverne og at lære de grundlæggende principper, men også begrænsningerne for brugen af kontrolkort
Forfatterne har en inspirerende bemærkning sidst i deres diskussion, især vedrørende sammenfatningen af informationer i tværgående datasæt —
»Further research is indicated not just for how decision makers can make the best use of statistical information within a single dataset but also on how information across multiple datasets can be synthesised to inform decisions«.
Og hvad kan vi så lære af det?
Man skal aldrig undervurdere betydningen af, hvordan et sagsforhold fremstilles! Og man skal være villig til at investere resurser i arbejdet med at få data, informationer og resultater formidlet på måder, der maksimerer effekterne af deres indhold.
Det er svært, og absolut ikke lige ud ad landevejen. Men nødvendigt…!
Læs også: BLOG - Ulrik Gerdes: Om målinger af kvalitet 1
Læs også: BLOG - Ulrik Gerdes: Om målinger af kvalitet 2
Læs også: BLOG - Ulrik Gerdes: Om målinger af kvalitet 3