Computeren er ikke et panacea

I Ugeskrift for Læger nummer 33 (2004;166:2800-3) er der et studie af medicinark brugt ved ordination og administration af lægemidler. Selvom systemet ikke er problemfrit (væsentligst fordi ordinationerne ikke signeres), har man ved anvendelse af denne lavteknologiske løsning opnået store forbedringer. Systemet giver med andre ord en rimelig sandsynlighed for, at patienterne får de lægemidler, som ordineres, og kun dem. Sammenlignet med tidligere danske undersøgelser er der tale om en ganske betydelig forbedring af lægemiddeloptegnelsernes tekniske kvalitet [1].

Forfatterne skriver, at det papirbaserede system anvendes i ventetiden på et computerbaseret medicineringssystem. Denne tiltro til fremtidens teknologi deles af mange, og der er ingen tvivl om, at it-teknologien med tiden vil udvikles til et godt redskab ved medicinhåndtering på hospitalerne. Et computerbaseret system er dog ingen entydig størrelse, men kan omfatte ordinationsmodul, beslutningsstøtte, stregkodesystemer, dispenseringsrobotter, elektroniske medicinskabe og elektroniske administrationsark m.m. Et computerbaseret ordinationssystem begrænses ikke af papirets dimensioner og kan mindske risikoen for visse medicineringsfejl [2]. Men enhver computerbruger kender tastekombinationen ctrl-alt-del. Der findes ikke fejlfrie teknologier, og elektroniske medicineringssystemer er ingen undtagelse [3]. Også det komplicerede samspil mellem computer, brugeren og den omgivende organisation giver fejlmuligheder [4].

De første automobiler må have vakt en fremskridtsbegejstring hos de fodgængere og kuske, de passerede. Men få havde vel fantasi til at forestille sig, at den nye teknologi ville skabe behov for fartkontrol, vejbump, autoværn, katalysatorer, airbags, ensretning, støjvolde osv. Enhver teknologisk ændring åbner potentielt for nye fejl, og det er vigtigt ikke at forfalde til ønsketænkning i mødet med den nye teknologi [5]. Sammenlignet med medicinarket byder de elektroniske medicineringssystemer, som er tilgængelige i dag, på en lang række forbedringer, men også på nye fejlmuligheder. Hovedstadens Sygehusfællesskab har f.eks. sat et elektronisk ordinationsmodul i pilotdrift. Under en afprøvning af systemet blev der ordineret 3 g paracetamol 72 gange dagligt til en patient, og til vores store glæde opdagede computeren fejlen. Computerens anbefaling til den utrænede kliniker lød: »Antallet af administrationer skal være mellem 1 og 24 pr. dag«. Heller ikke computeren er et panacea.

Indlægget har været forelagt Henning K. Nielsen, der ikke har kommentarer.