Skip to main content

De 10 Jens Chr. Djurhuus: Giv forskerne muligheder og ansvar

Jens Chr. Djurhuus, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

11. aug. 2014
2 min.

Forhåbentlig går den aktuelle debat om brug og misbrug af forskningsmidler ikke i bureaukratisk selvsving. Det, at kulturen ét sted kan have været diskutabel, modsvares af, at man andetsteds ikke har haft tilsvarende problemer.

Kontrol skal ske med forstand og varsomhed, for at forskningen ikke skal blive konform og mindre banebrydende.

Max Perutz, som fik Nobelprisen i 1962 for karakteristik af hæmoglobin, havde et paradis for forskning i Cambridge, og blandt andet Watson og Crick, som studerende der sammen med flere end ti andre fra laboratorierne gennem tiden, erhvervede Nobelprisen.

Perutz beskrev, hvordan han modtog mange besøgende, som gerne ville have opskriften på og strategien for, at det gik så godt. I sit svar til de besøgende kom han med et modspørgsmål, nemlig hvad kunne årsagen være til, at Firenze kunne fostre så mange genier trods en størrelse på 50.000 indbyggere, og som han udtrykte det: »Creativity in science, as in the arts, cannot be organized. It arises spontaneously from individual talent. Well-run laboratories can foster it, but hierarchical organization, inflexible bureaucratic rules, and mountains of futile paperwork can kill it. Discoveries cannot be planned: they pop up, like Puck, in unexpected corners«.

Geim og Novoselov, som har fået Nobelprisen i fysik for deres identifikation og beskrivelse af graphen, taler om, at det aldrig ville have lykkedes for dem uden det, de kaldte »friday evening research« - at de fik lov til at lege og miste jordforbindelsen.

Dansk forskning må ikke forspilde muligheden for at miste jordforbindelsen

Dansk forskning må ikke forspilde muligheden for at miste jordforbindelsen, ved at man via detailregulering får en Roundupeffekt frem for en Substraleffekt. Derfor er det vigtigt at have for øje, at kontroller skal indføres med følelse og omtanke.

Det er bevist, at forskersamfundet er i stand til selv at administrere, når blot det sker med tydelig uddelegering af ansvaret, og at det selvfølgelig også er ansvarspådragende, hvis reglerne ikke overholdes.

Selv om det måske ikke ligger i tidsånden, kunne man godt lade sig inspirere af Vannevar Bush’ svar på Franklin D. Roosevelts spørgsmål om, hvorledes man kunne fremme forskningen i samfundet efter anden verdenskrig, hvor kvintessensen i »Science The Endless Frontier« er: »Giv forskerne nogle penge og håb på et svar«.

Det kan i dag omskrives til: »Giv forskerne muligheder og giv dem ansvar, så skal de nok levere svar« – noget danske forskere er næsten verdensmestre i.