Skip to main content

Den unge forsker som vejleder – er forudsætningerne i orden?

Der er åbnet for mere forskning på medicinstudiet, og mange vælger det. Nu er der hjælp på vej til dem, der skal vejlede de studerende.
Theis Skovsgaard Itenov og Anders Karlsen
Theis Skovsgaard Itenov og Anders Karlsen

Reservelæge, ph.d. Anders Karlsen, 
Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge E-mail: andersphkarlsen@gmail.com Reservelæge, ph.d. Theis Skovsgaard Itenov, 
Anæstesiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital Interessekonflikter: ingen

20. jun. 2019
4 min.

På Københavns Universitet har den nylige reform af medicinstudiet betydet, at mange studerende vælger forskerperspektiv inklusive »stort speciale« på 11. semester. Dette giver mulighed for op til et halvt års fuldtidsforskning finansieret af SU med mulighed for et halvt års forlængelse via ekstern finansiering. For yngre læger er forskning en formaliseret del af specialiseringen i hoveduddannelsernes forskningstræning. Herudover er der i flere specialer en implicit forventning om, at yngre læger er forskningsaktive (oftest i fritiden), idet akademikerrollen vægtes tungt i vurderingen af kandidater til både hoveduddannelsesstillinger og faste ansættelser. Der er altså et stort udbud af studerende og yngre læger, som efterspørger forskning, og det øger behovet for vejledning.

Med de aktuelle tendenser kan en større del af vejledningsansvaret dog ende hos en yngre forsker uden vejledererfaring, fordi der er for mange, der har behov for vejledning, og den seniorer forsker derfor må uddelegere opgaverne. Det kan være en fordel, fordi den yngre forsker husker opstartsfasens frustrationer og tilhørende løsninger, men det kan også skabe suboptimale arbejdsprocesser og skred af deadlines grundet manglende overblik og erfaring. Denne kronik er ment som inspiration til nye vejledere og sætter fokus på vigtigheden af at komme godt fra start.

De vejledningssøgendes rammer og forventning

Som yngre læge skal forskning oftest prioriteres i skarp konkurrence med fuldtidsarbejde, familieliv og selvstudium i hoved- eller introuddannelse. For medicinstuderende er fleksibiliteten oftest større, men selv med et halvt år på fuld tid kan det være svært at føre et klinisk projekt fra idé til publikation, hvilket er forventningen, hvis det skal tælle på CV’et.

Den ph.d.-studerendes motivation og forudsætninger for vejledning

Som ph.d.-studerende eller post doc har man ofte gang i flere projekter og kan få brug for en hjælpende hånd fra en yngre kollega til dataindsamling, patientrekruttering eller prøvetagning. Den vejlederrolle, som dette kræver, er kærkommen, fordi vejledererfaring tæller positivt på CV’et i den videre akademiske eller kliniske karriere og giver mulighed for personlig udvikling og ledererfaring. Mange yngre forskere vil således være motiverede til at påtage sig vejlederrollen. Seniore forskere i gruppen kan samtidig have en forventning om, at den ph.d.-studerende påtager sig opgaven som vejleder. Det er dog de færreste yngre forskere, som har relevant erfaring med dette, og for de fleste vil der være tale om »learn-as-you-go«. Et projekt med en yngre læge eller medicinstuderende og en uerfaren vejleder kan udvikle sig til et dynamisk samarbejde med gensidig udvikling, men den yngre vejleders begrænsede forudsætninger skaber stor risiko for at ramme »the perfekt storm« af urealistiske forventninger, egocentreret motivation og manglende ressourcer.

Startfase med struktureret projektmøde og forventningsafstemning

Når man opstarter et projekt, er det en god idé, at vejlederen udfærdiger en kort projektbeskrivelse (ensides) med baggrund, hypotese, mål, metode, tidsplan og plan for publikation samt nødvendige færdigheder hos den studerende. Hvis det vækker interesse og passer til forventningerne, kan man gå videre til et egentligt projektmøde.

Eksempel på tidsplan

Til projektmødet skitseres og konkretiseres projektet med fokus på de enkelte delfaser [Se eksempel - klik på billedet - eller download her]. Faserne kan påsættes kompetencebehov. Hermed bliver det klart, om den studerende er den rette til projektet, og hvilke områder der vil kræve ekstra vejledning.

Ud fra det mulige og ønskede tidsforbrug på projektet udarbejdes der en realistisk tidsplan for forløbet. I tidsplanen indsættes hver fase med et estimeret tidsforbrug og involverede samarbejdspartnere. Samtidig fastlægges forfatterrækkefølgen. For de enkelte projektfaser kan der tilføjes delmål for at sikre fremgang. Ansvarsfordelingen kan gennemgås for hvert delmål. Den kan eventuelt skaleres mellem »vejleders fulde ansvar« og »studerendes fulde ansvar«. Med så høj detaljegrad bliver det mere klart, om projektet er realistisk i sin nuværende form, eller om det kræver omstrukturering.

Rammerne om vejledningen fastlægges ud fra projekttype og personlige præferencer (f.eks. ugentlig opdatering, ad hoc-mails, fælles kontordage etc.).

Det er vigtigt at følge op på det tidlige projektmøde, da udkast til planer og estimater for projektet på dette tidligere stadie vil være præget af unøjagtighed og kræve løbende justering.

Ejerskab og forståelse

Tidligt i forløbet skal den studerende tage ejerskab over sit eget projekt. Barrierer for dette er typisk manglende erfaring med forskning og forståelse af delfaser. Mødereferater og et tidligt udkast eller en protokol kan være med til at skabe ejerskab. Visse projekter kan med fordel køres til ende med et fiktivt datasæt for at skabe forståelse for delfaserne, udpege mangler og optimere projektet på et tidligt stadie.

Struktureret forskning

Nedenstående skabelon til et struktureret projektmøde er inspireret af klinikkens strukturerede uddannelsessamtaler mellem ung læge og vejleder. Den strukturerede tilgang giver anledning til en interessant diskussion om formålet med arbejdet, giver fælles forståelse for faglighed og ambitionsniveau og skaber gensidig forpligtigelse. Vi håber, at det kan skabe inspiration til at komme godt fra start med fremtidige projekter.

Struktureret projektmøde