Det dårlige arbejdsmiljø – ingen gør noget ved det

På Folketingets spørgsmål: »Hvor mange dør årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark?«, har beskæftigelsesministeren svaret, at ILO (FN's internationale arbejdsorganisation) anslår, »at den samlede arbejdsrelaterede dødelighed i Danmark er 2.077 tilfælde om året«, hvilket er beregnet på basis af en finsk model. Den samme model har Statens Institut for Folkesundhed anvendt, så »der årligt kan relateres ca. 1.400 dødsfald til psykisk arbejdsmiljøbelastning«. Kræftens Bekæmpelse anslår 1.300 dødsfald årligt af arbejdsbetinget cancer.

I statsministerens åbningstale 2014 nævnes dette overhovedet ikke i afsnittet om arbejdsmiljø, selv om regeringen vil »bruge pengene, hvor problemerne er størst«.

Endnu flere bliver invalideret fysisk og psykisk, også ved at føre arbejdsskadesager.

Dårlig tilstand

I 1970'erne udgav arbejdere/akademikere rapporter om arbejdsmiljø, som viste den dårlige tilstand på området. En ny lov gav mindre forbedringer, f.eks. at forskningsmidlerne kom op på en tiendedel pr. indbygger af, hvad de var i Sverige. Reelt har begrænset viden i Danmark været prioriteret, så det er umenneskeligt, at det i arbejdsskadesager er de skadeslidte, der skal bevise, at det er arbejdsmiljøet, der er årsagen, og ikke den omvendte bevisførelse, at skaderne ikke kan skyldes arbejdsmiljøet.

På Medicinsk-Kemisk Institut, KU, begyndte vi på forskningsprojekter, som videreførtes på Kemiteknik, DTU, om substitution, dvs. erstatning af farlige kemiske stoffer med mindre farlige muligheder (arbejdskemi.dk).

Kemiske stoffers akutte virkninger kan reduceres med traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, mens det er meget vanskeligere, når de også har langtidsvirkninger som cancer, allergi samt reprotoksiske, neurotoksiske og hormonforstyrrende effekter. Sådanne kemiske stoffer skal søges elimineret ved substitution fra arbejdsmiljøet og dermed også fra miljøet, således at forsigtighedsprincippet og kravet om substitution er opfyldt.

Substitution

Substitution er det modsatte af biologisk monitorering, hvor de ansatte kan udskiftes i stedet for de farlige kemiske stoffer. Læger bør især være opmærksomme på dette.

Projekterne viste, at det var teknisk muligt at substituere i den grafiske branche og inden for jern- og metalindustrien, men vanskeligheden var at få det implementeret inden for en overskuelig fremtid.

I projekterne udvikledes en procesteknisk metode til substitution, som bl.a. omfattede udarbejdelse af datablade med en kvalitet til substitution, så kemikalieproducenter kunne vælge de mindst farlige råvarer og brugerne de mindst farlige produkter. Ved min undervisning af arbejdsmedicinerne indgik disse datablade, idet de gav en sammenhæng mellem arbejdsproces, anvendte kemiske produkter og deres evt. sundhedsfarlige egenskaber. De var anvendelige i den lægelige behandling af ofrene for dårligt arbejdsmiljø og i arbejdsskadesager.

Læger får rigeligt at bestille

Omkring 1995 indledtes reelt nedprioriteringen af det kemiske arbejdsmiljø, som blev officielt med den nationale arbejdsmiljøhandlingsplan 2020.

Den tidligere, borgerlige regering – med tilslutning fra De Radikale og senere Socialdemokraterne – nedlagde Bedriftssundhedstjenesten, som udførte et kvalificeret arbejdsmiljøarbejde.

Beskæftigelsesministeren har ikke villet forbyde to cancerfremkaldende stoffer, nemlig trichlorethylen til metalaffedtning og krystallinsk kvartssand til sandblæsning, selv om de foreløbig har været forbudt i vores nabolande i de sidste 30 og 40 år, og selv om der findes gode substitutionsmuligheder.

Med den politiske minimering af profylaksen i arbejdsmiljøet vil læger få rigeligt at bestille. Menneskerettigheder for liv og helbred gælder reelt ikke i arbejdsmiljøet.