Det forglemmelige liv - vores fælles hverdagsdemens

Interessekonflikter:

Einar B. Baldursson er forfatter til bogen Hyperstress, der i 2009 blev udgivet på Frydenlund. Han arbejder på bogen »Det multiplekse menneske«, der forventes udgivet i 2013.

E rindring er, hvad man får, og så kan man huske den mere eller mindre godt. Hvis man er det man gør, i det omfang, man husker det, må evnen til at huske også betyde, i hvor høj grad man kan være.

Det lyder som en filosofisk betragtning tænkt på passende afstand af det virkelige liv. Imidlertid afspejler det en bekymring, som vi bør være fælles om. Der er forhold i tiden, der kan medføre, at vores hukommelse forandres. Meget tyder på, at vi etablerer færre, mere diffuse og usikre erindringer. Det indebærer en række udfordringer i forhold til både vores tænkning og problemløsning og til vores sociale liv og fællesskab.

Den teknologiske revolution - fra produktion til tænkning og fællesskab

Udviklingen af den teknologi, som vi omgiver os med, er gået fra at have fokus på produktionsteknologier

til fokus på sociale og intellektuelle teknologier. Produktionsteknologierne satte sig igennem i vores private liv i form af ting, der medførte øget produktivitet med fokus på privatlivets produktion; det være

sig transport, madlavning eller rengøring. Produktionsteknologierne gjorde det nemmere for os at yde mere i form af fysiske handlinger eller materielle produkter.

Udviklingen i de seneste år er gået i retning af sociale og intellektuelle teknologier. Der er vel tale om den største revolution i sociale og intellektuelle teknologier siden bogtrykningens fremkomst. Den intellektuelle revolution kan vi kalde for Google, den sociale for Facebook og anknytningspunktet imellem for Smartphone.

Den intellektuelle revolution har det til fælles med Gutenbergs, at den medfører muligheder for, at vi kan trække på eksterne intellektuelle resurser i et omfang, der ikke tidligere er set. De sociale teknologier indebærer som noget helt nyt, at vi ikke længere er bundet af tid, sted eller krop i vores sociale interaktioner og fremfærd.

Den robuste erindring

Disse forandringer medfører fundamentale forandringer i, hvordan vi anvender vores hjerne. I den forrige tidsalder hyldede vi eksperten og den dyrt købte erfaring. Vejen til ekspertisen går gennem en række mellemfaser (fra begynder til kompetence gennem dygtighed). Undervejs skifter vi fra anvendelse af simple regler til intuition og fra principper til viden, fremsynethed og målrettethed. Denne proces indebærer et skift fra tætte og lokale neurale netværker til bredere forbindelser på tværs.

Den robuste erindring opstår som følge af gentaget læring og fleksibel anvendelse. Den er kendetegnet ved integration af brede sansninger, følelser og social mening. Den kan sammenlignes med et isbjerg. Kun en lille del er synlig til hver tid, men er det kun som følge af alt det, der ligger dybere.

Den skrøbelige erindring i det fraværende liv

Gennem internettets eksternaliserede viden opnår vi adgang til ubegribeligt omfattende informationer. Denne udvikling åbner uanede muligheder for fordybelse og kreativitet.

Men vi levet et hektisk og forstyrret liv, hvor vi skøjter fra den ene havbølges spids til den andens skumsprøjt. Det, vi søger, skal findes på de første tre sider. Vores hjerne »gogliseres«.

Ekspertisens isbjerg er nu vendt på hovedet. Kun en tiendedel ligger nu under overfladen. De 90% residerer i »skyen«. Når »ekspertise« alene består i metoder til surfing, er resultatet erindringer, der både er skrøbelige og overfladiske.

Når vi normalt kommer til at generindre, trækker vi på en række hjælperedskaber. Vi anvender indre lommelygter til at finde det ønskede i erindringens mørke katedral. De lygter, der lyser klarest, illuminerer følelsernes erindringsreflekser. Disse reflektorer etableres i sociale relationer, hvor erindringer bliver til eller beriges.

De sociale teknologier i form af Smartphone og Facebook medfører, at vi kan leve et socialt liv i en tilstand af vedvarende fravær. Som en aktuel fjernsynsreklame viser det, møder vi vores kæreste på Facebook, selv når vi sidder sammen i sofaen.

Det simulerede liv har mange fordele, men kan kun i begrænset omfang aktivere vores hjernes sociale biologi. Denne biologi spiller en vigtig rolle for vores velbefindende, men så sandelig også for den nærværende og autentiske erindring. Erindringer, der etableres i fraværet af den sociale påvirkning, er svære at finde, vanskelige at fastholde og usikre i brug.

Det forstyrrede liv svækker vores fokus og opmærksomhed. Det være sig som følge af støj i storrumskontorer, noget så banalt som ping fra indkommende e-mails, telefonen, multitasking, skiftende vidensformer (»mindset«) og afbrudte arbejdsforløb.

Det hektiske liv indebærer, at vi haster fra den ene halvfærdige opgave til den anden. Den manglende opsamling og perspektivering medfører, at vi aldrig fordøjer det, som vi lærer. Det bliver ved diffuse og forbigående indtryk.

Dertil skal vi lægge, at hverdagsstress medfører en svækkelse af vores koncentration og opmærksomhed. Når vi er stressede, er vi mere tilbøjelige til at overse den viden, som vi allerede har. Vi genopfinder den dybe tallerken, ofte uden held.

Hyldest til de små kasser

I 1970'erne gjorde Pete Seeger sangen om de små kasser populær. Sangen er en kritik af massefabrikeret standardisering af ting og hverdagslivet. Det, vi kan hæfte os ved i dag, er, at de små bokse er ved at forsvinde ud af hverdagslivet. Fra »hver ting til sin tid« er vi på vej til »alle ting til alle tider«. Oplevelsen af tid og sted udgør en vigtig del af erindringernes kontekst. Meningen med en hændelse udgøres i høj grad af, hvor og hvornår den hænder. Med det udgangspunkt bliver den gennem den efterfølgende erindringsstabilisering ikke blot husket, men også lagret. Vi er indrettet således, at hjernen antager, at en relevant erindring må være etableret i en situation, der svarer til forholdene der, hvor den skal anvendes. Dette er en vigtig præmis. Vi lever livet i et nu, hvor vi skal fremstå som umiddelbare. Når erindringerne blandes i en pærevælling, øges risikoen for en nitte i den indre søgning, men også for, at vi trækker et upassende kort.

Den svagelige erindring

Ligesom i livet i øvrigt fødes erindringer, og de dør. De erindringer, der især trues af for tidlig død, er de lidt indholdstomme, abstrakte og farveløse. Det moderne liv tilbyder også - gennem sin hastighed, travlhed og stress - et miljø, der i højere grad medfører sletning af erindringer. Sidst men ikke mindst kræver det moderne liv, at vi til stadighed bringes i nye og ukendte situationer. Vi kalder det fleksibilitet og omstillingsparathed. Ordene dækker over situationer, hvor vi ikke kan bruge genkendelsen til noget. Eller sådan føles det i hvert fald.

Den kliniske praksis i en verden af skygger

Når vi møder vores patienter, møder vi også det liv, som de lever, det fæll esskab og den kultur, der danner deres sammenhæng. Når vi vurderer, hvordan de har det, og eventuelt fejler, fokuserer vi på symptomer. Denne artikels påstand er, at vi allerede nu og endnu mere fremover møder symptomer, der minder om tidlig demens eller pseudodemens.

Vi ser:

• Øget tendens til koncentrationsproblemer

• Svigtende opmærksomhed

• Vanskeligheder med at færdiggøre opgaver

• Problemer med at tilrettelægge eller at løse sammensatte opgaver

• Vanskeligheder ved at anvende (egen) eksisterende viden

• Svigtende eller mangelfuld dømmekraft

• Vanskeligheder med at finde sine ting

• Forvirring vedrørende tid eller sted

• Forenklet sproglig kommunikation, især af følelsesmæssig karakter

Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter.

Nogle gange vil disse symptomer skyldes tidlige tegn på demens, som vil optræde tidligere end før, fordi mennesker har mindre at stå imod med. Andre gange vil det være udtryk for et liv, der fremmer denne form for fravær. I det sidste tilfælde er der også tale om forhold, der svækker den enkeltes funktionsniveau og velbefindende. Men hvad gør vi ved det?