Diætister eneste faggruppe specifikt uddannet til ernæringsbehandling

Som beskrevet i Ugeskrift for Læger (2006;168:122-5) er der lige nu alt for få tilbud inden for det danske sundhedssystem, når det gælder bekæmpelse af overvægt. Kun ganske få læger har i dag mulighed for at henvise til en diætist på trods af, at vi som den eneste faggruppe har Sundhedsstyrelsens autorisation og specifikt er uddannet til ernæringsbehandling.

Derfor er det selvsagt også ganske forstemmende og med stor undren, at jeg og mine medlemmer må læse i ovennævnte Ugeskrift, at mange læger tilsyneladende ikke er bekendt med, at 700 unge mennesker hvert år søger ind på uddannelsen PB i ernæring og sundhed. Heraf uddannes nu ca. 60 til kliniske diætister med autorisation til at behandle ernæringsrelaterede sygdomme - herunder overernæring. Ca. 85% af ansøgerne angiver klinisk diætist som 1. prioritet til specialevalg. Uddannelsesområdet blev yderligere udvidet med endnu et uddannelsessted sidste år, så nogle planlæggere af sundheds- og behandlingsområdet har tænkt specialister ind til at varetage dette område for længst.

Det er korrekt, at diætister er uddannet til at varetage en behandling ved en ernæringsrelateret problematik, herunder også fedme, og at det største samarbejdsfelt indtil nu har været speciallæger på forskellige af landets hospitaler og afdelinger, hvor der er yderligere diagnoser knyttet til fedmen.

Simpel fedme er nedprioriteret på hospitalerne, idet man kun indlægger ekstrem fedme til behandling kirurgisk. Dette område er yderligere udvidet med 500 pladser.

Ugeskriftet har i januar åbenbart været ramt af samme trang til at sætte fokus på slankekure og vægttab, som diverse ugeblade videreformidler i januar måned. Bladet opviser da også indtil flere projekter omkring vægttab som behandling for flere sygdomme og som eneste behandling. Feks. Lise Siggaards artroseprojekt [1], men ikke med to ord står nævnt i artiklen, at det er en diætist, der har varetaget behandlingen.

Men den rolle læger har haft og stadig har, må da så til gengæld - undskyld mig - siges at være slået helt fejl. Det er lægen, der burde sidde med den viden, der skal til, og som ser for eksempel børnene, mens tid er. Men ikke nogen tvivl, der skal også andre samarbejdspartere på spil. Vi kommer længst i behandlingen af overvægt med tværfaglighed, og omkring den professionelle tilgang til ernæringsbehandling kommer man ikke uden om de kliniske diætister.