Skip to main content

En nærværende kommandocentral

Pludselig sygdom under en USA-tur bragte arbejdsmarkedsforskeren i nærkontakt med et amerikansk hospital. Det var en overraskende oplevelse.

Helle Hedegaard Hein.
Helle Hedegaard Hein.

Helle Hedegaard Hein, arbejdsmarkedsforsker.

17. mar. 2016
3 min.

Man er aldrig for sløj til at bedrive feltstudier!

Da jeg for nylig under en ferie i USA blev syg og havde brug for lægehjælp, blev jeg sendt til skadestuen på et offentligt universitetshospital i Savannah, GA.

Jeg forventede lange ventetider og administrativt bøvl. Den første forventning blev gjort til skamme. Det gjorde den anden ikke, for mit danske rejsesygeforsikringsselskab sikrede flere timers efterfølgende kafkask administrationshelvede, da det på ingen måde var gearet til et smidigt og effektivt amerikansk system.

Tre timer tog det fra ankomst, til jeg igen var løsladt. På de tre timer havde jeg udfyldt papirer. Siddet i venteværelset i 30 minutter. Været til triagering hos en sygeplejerske. Fået plads på en båre på gangen. Talt med endnu en sygeplejerske. Talt med en læge. Fået taget blodprøver. Været til både ultralydskanning og CT. Talt med både sygeplejerske og læge igen. Fået svar på samtlige test og blevet udstyret med en recept. Og haft en længere samtale med lægen om forskellen på det danske og det amerikanske sygehusvæsen og offentlige system i det hele taget.

Men det var ikke hurtigheden, der var kilde til den største overraskelse, selv om der også ligger en spændende komparativ analyse gemt her. Det var det overskud og det overblik, man blev mødt med som patient.

Det mest påfaldende var dog det eksemplariske overskud, alle patienter blev mødt med. Her var patienten ikke et objekt, som repræsenterede en opgave, der skulle løses.

Overblikket var til dels noget, man havde organiseret sig til. Alle medarbejdere – læger, sygeplejersker og sekretærer – sad i et åbent »kontorlandskab« i midten af skadestuen, og alle patienter, bortset fra de meget dårlige, var placeret langs væggene rundt om medarbejderne. Det betød, at der var meget få skridt fra pc til patient, og personalet havde let adgang til at kommunikere med hinanden og med patienterne, og så snart et testresultat forelå, fik man som patient øjeblikkeligt svar. En effektiv kommandocentral midt i rummet, som skabte stor tryghed for patienten.

Det mest påfaldende var dog det eksemplariske overskud, alle patienter blev mødt med. Her var patienten ikke et objekt, som repræsenterede en opgave, der skulle løses. Her var patienten et subjekt, som man mødte med nærvær og overskud. Fra skranken i modtagelsen over lægen til portøren. Det er ikke noget, man kan organisere sig til. Det er en grundholdning, der udspringer af en faglighed, der går hånd i hånd med et særligt menneskesyn.

På samme tidspunkt berettede danske medier med begejstring om, hvordan Bernie Sanders som led i den amerikanske valgkamp fremhævede blandt andet det danske sygehusvæsen som et eksempel, USA kunne lære af. Man har lyst til ydmygt at påpege, at de på dette punkt kan lære meget af sig selv – og andre af dem.