Skip to main content

En regnbuefarvet opfordring

Jeg nægter at tro på, at der er en eneste sundhedsprofessionel, der ikke tror på, at alle har lige ret til sundhed og velvære. Men vi er ikke gode til at forstå dem, der er anderledes, skriver Ida Lang Andersen.

Ida Lang Andersen, stud.med.

29. jul. 2019
3 min.

Dette – mit sidste – indlæg for De 6-panelet er inspireret af Pride-sæsonens glitter og glimmer. I sommermånederne afholdes disse mangfoldighedens parader verden over. Beklædt med regnbueflag, glitter og fjer går mennesker festende gennem gader i en fejring af de fremskridt, der trods alt er sket i forhold til helt grundlæggende rettigheder for personer med seksual- eller kønsminoritetsbaggrund.

Sundheden for LGBT-personer er, i Danmark og internationalt, signifikant ringere end for deres heteroseksuelle og ciskønnede peers.

Men festlighederne er også en påmindelse om, at der er så meget mere at kæmpe for. Verden over bliver personer slået ihjel i massevis for at have anden seksuel orientering end heteroseksuel og anden kønsidentitet end ciskønnet. På trods heraf nævnes LGBT-personer ikke med et ord i FN’s 17 verdensmål. Selv herhjemme og i europæiske nabolande har vi lang vej igen, særligt når det kommer til rettigheder i forhold til familieplanlægning. Og nej, jeg har ikke glemt, at dette er et fagblad for læger. Sundheden for LGBT-personer er, i Danmark og internationalt, signifikant ringere end for deres heteroseksuelle og ciskønnede peers. Selvfølgelig også med stor variation inden for LGBT-spektret. Det i sig selv er vigtigt at være opmærksom på som sundhedsfaglig.

Oven i det forhold er der desværre utallige beretninger om, at vi i sundhedssystemet diskriminerer personer, der tilhører seksuelle og kønsminoriteter, og således bidrager til deres dårligere sundhed. Det er åbenlyst for enhver sundhedsprofessionel, at lesbiske er dårligere stillet end heteroseksuelle kvinder, når de nægtes klamydiatest eller Pap smears. Det er mindre åbenlyst for mange sundhedsprofessionelle, hvor nedværdigende og personudslettende det er, når man ikke respekterer en persons kønsidentitet i sin brug af pronomen. Ingen læge gør det med vilje. Jeg nægter at tro på, at der er en eneste sundhedsprofessionel, der ikke tror på, at alle har lige ret til sundhed og velvære. Men vi er ikke gode til at forstå dem, der er anderledes.

Vores privilegier er dejlige og gode, men gør os til dårligere kommunikatorer. Så læs dette som en opfordring til at huske på at være ydmyg over for forhold, som du ikke kender til. Vær respektfuld omkring ting, som du ikke forstår – og lyt til dem, der gør. Det gælder personer med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet såvel som etnisk eller socioøkonomisk baggrund, handicap, misbrug og så videre. Problemet løses selvfølgelig ikke kun på behandlerniveau – der kræves blandt andet mere og bedre forskning samt standardiseret registrering af køn og seksualitet i større sundhedsundersøgelser. Men vær dig din uvidenhed bevidst.

Og put glimmer på.

LÆS FLERE INDSPARK FRA DE 6:

Merete Nordentoft: Vi svigter – stadig – de sygeste psykiatriske patienter

Ulf Hørlyk: Min dagligdag er afgørende for min stemme

Sedrah Butt: Giv os mere medbestemmelse som læger

Joachim Hoffmann-Petersen: Hvordan pokker passer vi på os selv og hinanden?

Berit Enggaard Kaae: Sikre afleveringer ønskes

Faktaboks

De 6