Vil man ødelægge en effektiv, populær og succesfuld ordning, der gennem de seneste ti år har været med til at hverve kommende læger til forskning og har bidraget til dansk lægevidenskabelig forskning på højeste niveau? Det oplagte svar er »nej« - men det reelle svar er muligvis »ja«. Det er der fare for, når loven om forskningsrådgivning revideres i indeværende folketingsår. Videnskabsministeren har forud for revision af loven fået udarbejdet en rapport, der evaluerer det nuværende forskningsrådssystem [1]. I denne rapport anbefales en afskaffelse af en række små bevillingstyper, som Det Frie Forskningsråd traditionelt har beskæftiget sig med. Endvidere tilrådes det, at ansvaret for finansiering af forskeruddannelsen, som p.t. omfatter forskningsår og ph.d.-uddannelsen, alene placeres hos universiteterne.
Hvad er forskningsåret?
Forskningsåret er en forskeruddannelse af et års varighed, som gennemføres under lægestudiet. Forskningsåret er en populær og udbredt måde at komme i gang med forskning under lægestudiet på og er dermed starten på en forskerkarriere. Den forskningsårsstuderende formulerer selv under vejledning et originalt forskningsprojekt. Projekterne udføres inden for alle grene af lægevidenskaben og omfatter således laboratorieforskning, databaseforskning og klinisk forskning. Den studerende lærer at mestre videnskabelig metode, herunder kritisk litteraturgennemgang, indsamling og analyse af data samt videnskabelig præsentation. Forskningsåret afsluttes med offentligt forsvar baseret på en afhandling. Forskningsåret findes både i Århus, København og Odense [2], og alene ved Aarhus Universitet indskrives der årligt ca. 80 lægestuderende på forskningsåret.
Forskningsåret gavner
Ikke alene er forskningsåret en spændende periode i den studerendes liv, hvor man kan vie al sin tid og opmærksomhed til forskning, forskningsåret udgør også en central mekanisme for rekruttering af læger til forskning [3]. Det bidrager væsentligt til videnssamfundet, idet resultaterne fra talrige forskningsårsstudier publiceres i ansete internationale tidsskrifter. Herved gavner forskningsåret universiteternes publikationslister og dermed deres økonomi. Det er imidlertid meget vigtigere, at forskningsåret også bidrager med ny viden og med læger, der har erfaring med og fornemmelse for forskning. Hermed bidrages der til kvaliteten og udviklingen af den behandling, som vi giver vores patienter mange år ud i fremtiden.
Små bevillinger finansierer forskningsåret
Hovedparten af forskningsårsstudierne modtager løbende støtte i form af små bevillinger fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom til stipendium og projekt. Disse bevillinger er helt afgørende for projekternes gennemførelse. Der søges om forskningsmidler i fri konkurrence, og Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom bevilger efter nøje vurdering støtte til projekter af højeste kvalitet.
Forskning i fremtiden
Vi har gennemført forskningsår, og vores forskningsårsforløb har alle været vigtig læring for livet. Det har vært sjovt, inspirerende, til tider frustrerende, men altid begivenhedsrigt og har uden tvivl været helt afgørende for, at vi er forsat med ph.d.-studier. Vores forskningsår har givet os appetit på forskning, og vi kan kun forestille os, at forskning er en vigtig del af vores fremtid. Vi synes, at det må give anledning til udtalt bekymring, hvis anbefalingen om at fjerne de små bevillingstyper fra Det Frie Forskningsråd følges. Man bør tænke sig grundigt om, inden man nedlægger en velfungerende ordning med afgørende betydning for forskningsårene med risiko for at skade vækstlaget for dansk lægevidenskabelig forskning i fremtiden.
