Er din artikel citeret i dag?

Enhver forsker med en antaget artikel kender glæden (og lettelsen), som ledsager en publikation. Udgivelsen kan have karrieremæssige konsekvenser, åbne nye døre samt være forløsning på endeløse timers arbejde. Den næste – dog mindre – begejstring kommer, når artiklen citeres første gang. Men har citering nogen betydning?

Citationsstatistik er udarbejdet for at kvantificere den videnskabelige præstation. H-index er et kendt værktøj til at måle videnskabelig præstation og kan beregnes manuelt eller fra f.eks. Google Scholar. I dag tilbyder flere hjemmesider sådanne præstationsmålinger med eksponering af publikationer og peer review-aktivitet, f.eks. ResearchGate og Publons. Her er det muligt at opnå en score ud fra antal og "kvalitet" (læs: tidsskriftets impact factor) af publikationer, således at forskeren kan sammenligne sig med samt følge kollegaer. Disse fora tjener naturligvis til branding af egen persona, men kan ligeledes være et netværksværktøj og inspirationskilde for forskere, og man skal ikke underkende, at hjemmesiderne ligeledes har kommercielle formål.

Der er fremsat mange teorier om akademisk og videnskabelig motivation. Bl.a. postuleres, at den grundlæggende drivkraft bag videnskabeligt arbejde tjener formålet at fremme egen karriere [1], mens man håber, at også andre motiver driver lysten. Få er dog uenige i, at en publikations impact målt ved antal citationer og den fortsatte citering er vigtig for karriereudvikling og omdømme. Som medicinsk akademiker kan man dog trøste sig med, at kun 12% af den medicinske litteratur aldrig citeres [2]. Dog bør man ikke forvente, at ens arbejder citeres fra egne netværk eller samarbejdspartnere – undtaget at man selv optræder i forfatterrækken [3]. Ønsker forfattere deres publikation under open access (dvs. gratis adgang), kan dette typisk tilkøbes for 1.000-3.000 dollar, og det er uvist, om disse forfattere modtager særligt mange citater pga. den nemme adgang til publikationen.

Det har vist sig, at en artikels citeringscyklus foregår således: Inden for de første år citeres den hyppigt, når et højdepunkt, hvorefter der ses et drastisk fald også kendt som citeringsforfaldet [4]. Dette citeringsforfald sker tidligere inden for de seneste år – formentlig grundet det øgede antal videnskabelige publikationer.

Har du publiceret for nylig, så nyd de citationer du får i de næste par år – herefter svinder de formentlig. Modtager du citation fra publikationer ældre end fem år, er der produceret noget ganske særligt.