Skip to main content

Er vellevned sundhedsskadeligt eller sundhedsgavnligt?

Lektor Signild Vallgårda, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. E-mail: s.vallgarda@pubhealth.dk

29. aug. 2008
3 min.

»Vi dør af vores vellevned«, kunne man læse i en notits i Ugeskriftet fra den 26. maj. Baggrunden var en rapport fra WHO, som viser, at der på verdensplan nu dør stadig flere af kroniske lidelser som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Spørgsmålet er, om det er vellevned og velstand, som er årsagen til, at flere mennesker dør af kroniske sygdomme. Det er veldokumenteret, at samtidig med at vellevned og velstand stiger i mange lande, ligesom da det skete i Danmark, stiger dødeligheden i kroniske sygdomme. Det er også rigtigt, at velstanden er en væsentlig årsag til dette fænomen men bare ikke på den måde, som begrebet vellevnedssygdomme kunne give indtryk af. Den væsentligste grund til, at velstanden medfører denne stigning i dødeligheden i kroniske sygdomme er, at den bevirker et fald i dødeligheden i infektionssygdomme. Det sker i de fattige lande i dag, og det skete i Danmark fra midten af 1800-tallet på grund af bedre ernæring, bedre boligforhold, bedre hygiejne, rent vand, kloakering og bedre forebyggelse i form af vaccinationer og behandling af de syge. Sundhedsvæsenets indsats spiller givetvis en større rolle i dag, end det gjorde, da dødeligheden i disse sygdomme faldt i Danmark.

Infektionssygdomme er især en dødsårsag blandt børn, unge og unge voksne. Det var tilfældet med tuberkulose, da den hærgede i Danmark, og det er tilfældet med malaria, aids, diarre og tuberkulose i lavindkomstlande i dag. Når dødeligheden falder blandt børn og unge, overlever de tilstrækkelig længe til at få andel i de kroniske sygdomme. Også dengang dødeligheden i infektionssygdomme var høj i Danmark, som i 1920'erne, døde de ældre aldersgrupper især af kroniske sygdomme. 75% af dem, der døde efter 65, døde af kroniske sygdomme (hjerte-kar-sygdomme, kræft, hjerneblødning og diabetes, yderligere 15% døde af lungebetændelse, som måske blev dødelig pga. en anden underliggende sygdom), mens 92% af dem, der døde af tuberkulose, var under 65 år, og 76% var under 45 år [1].

Billedet skal naturligvis nuanceres. Når det drejer sig om kvinder, synes kræft samlet set at være upåvirket af ændret levevis og forbedret velstand. Den aldersstandardiserede dødelighed i kræft er uændret fra 1920 til i dag. Nogle kræftsygdomme er blevet hyppigere, især lungekræft, og andre mere sjældne, fx mavekræft, hvilket givetvis beror på ændrede hhv. ryge- og kostvaner. Den aldersstandardiserede dødelighed i hjertesygdomme er noget meget mere fluktuerende og derfor sandsynligvis mere afhængig af levekårs- og adfærdsændringer. Når det drejer sig om mænd, er der sket en stigning i kræftdødeligheden og en stigning i hjertedødeligheden frem til ca. 1960; siden har den været faldende og er nu halveret i forhold til da [2].

Vellevned er sammensat fænomen. Der er aspekter af vores levevis og levekår, som er blevet mindre sundhedsgavnlige, samtidig med at velstanden er vokset, fx større inaktivitet, øget rygning, mere umiddelbar adgang til mad, mere stressede arbejdsforhold, mens der er andre, som er blevet mere sundhedsgavnlige som gode boliger, færre risici på arbejdspladserne, især fysiske og kemiske, sikrere biler og bedre veje, bedre tilgængelighed til smittefri og ufordærvet mad, bedre sundhedsydelser mv. Især hvis man ser på dødeligheden, har vellevned og velstand bragt langt mere sundhed end det modsatte; dødeligheden har været støt faldende i de fleste aldersgrupper i de sidste hundrede år om end i forskelligt tempo. Vi kan således takke vores velstand og vellevned for, at langt færre dør af infektionssygdomme som børn og unge og derfor når at blive gamle nok til at udvikle de kroniske sygdomme. Det samme er ved at ske i mange lavindkomstlande i dag, spædbørnsdødelighed og børnedødeligheden falder, og flere når at blive gamle, samtidig med at disse lande stadig plages af infektionssygdomme, som tager livet af mange i de yngre aldersgrupper.


Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Oversigt over dødsårsagerne i Kongeriget Danmark. Tiårsoversigt 1921-30. København: 1937.
  2. Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. Danskerne lever længere men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? København: Statens Institut for Folkesundhed; 2004.