Er vi klar til fremtidens elektroniske patientjournal?

Når det gælder sundheds-it, er de sjællandske hospitaler bagud. Vi ved det godt, men den nye »Sundhedsplatform« giver os fornyet håb. I 2017 har den erstattet vores elektroniske patientjournal i Region Hovedstaden og Region Sjælland, og i enkelte optimistiske øjeblikke ligner opgraderingen skiftet fra en gammel Nokia 3310 til en ny iPhone 5S.

Jeg glæder mig især til konceptet »beslutningsstøtte«. Ud fra hvad patienten møder med i dag – og hvad systemet ved om patienten fra tidligere – kan systemet komme med forslag til undersøgelser, behandling, og i øvrigt også minde os om, hvilke igangværende kliniske forsøg patienten opfylder kriterierne for at deltage i. Et andet (for nogle fy-) ord for dette er standardisering. Et ord, der vækker frygt for centralt dikterede behandlingsregimer af jakkesæt uden klinisk indsigt og en dødsdom over lægens individuelle skøn.

Sundhedsplatformen skal fra start af indeholde en lang række af disse standarder, men der ligger en kæmpe opgave i at udvælge dem, der skal være gældende og tilknyttes systemet. Hvilken af de over 20 retningslinjer for definition og behandling af diabetisk ketoacidose skal vælges? Ambitionerne om lægeinddragelse er store, men uden nok tid til arbejdet frygter man alligevel, at mere eller mindre tilfældige standarder af tidshensyn bliver implementeret uden tilstrækkelig involvering af klinisk arbejdende læger. Men hvor mange timer kan vi overhovedet undvære i en allerede travl klinisk hverdag til at gennemgå 50.000 standarder? Og selv når vi opnår faglig konsensus, kan vi da rent teknisk nå at få standarderne implementeret? På Harvards hospitaler mener de at have brugt 1.800 mandetimer alene på den tekniske implementering af beslutningsstøtte på en del af det amerikanske vaccinationsprogram.

At det rent juridisk har betydning, hvor vejledningerne og beslutningsstøtten kommer fra, kan de amerikanske mestre i søgsmål belære os om. Fra at sagsøge læger for fejlbehandling går patienterne nu skridtet videre og sagsøger læger bag beslutningsstøtten. Hvem har lavet behandlingsvejledningen i it-systemet? Blev den fulgt? Er den opdateret ift. seneste forskning? Det kan blive svært at fravige disse standarder, selv på et fagligt fornuftigt grundlag.

Beslutningsstøtte kan hjælpe både læger og patienter, men skal baseres på en klar kobling mellem forskning og praksis for at blive en succes. Den kobling kan kun opnås i en lægestyret proces. Det kræver, at lederne tager ansvar og får afsat tid på afdelingerne. Alternativet er endnu et offentligt it-system til et trecifret millionbeløb, der kun egner sig til papirkurven.