Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, har udnævnt den 18. november til en årlig European Antibiotic Awareness Day, med den danske betegnelse: Europæisk Antibiotikadag - på linje med årlige opmærksomhedsdage for aids, kræft o.a.
Udnævnelsen af antibiotikadagen kommer som et led i en længerevarende indsats fra EU-Kommissionen og EuropaParlamentet med at fokusere på antibiotikaforbrug som den vigtigste drivende faktor for resistensudvikling. Og resistensudvikling er et internationalt problem, ikke mindst i Europa. Der ses stigende resistens inden for næsten alle kategorier af humanpatogene bakterier. Den høje forekomst af resistens fremgår tydeligt af resistensfrekvenser for bloddyrkningsisolater for 2007 fra The European Antimicrobial Resistance Survey System (EARSS, www.rivm.nl/earss), her vist med tal for Danmark i parentes: methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), 26-48% i England og europæiske middelhavslande (1%), extended spectrum betalactamase (ESBL)-producerende Escherichia coli, 11% i Italien (3%), fluorkinolonresistente E. coli, 19-32% i europæiske middelhavslande (9%); penicillin- og erythromycinresistente pneumokokker, 10% i Spanien (0,4%).
Danmark ligger i den lave ende
Antibiotikaforbruget monitoreres på europæisk plan via European Surveillance of Antimicrobial Consumption (ESAC, www.esac.ua.ac.be), hvilket giver muligheder for at korrelere forbrug med resistens: Resistensniveauet korresponderer med antibiotikaforbruget, både det totale og gruppevis, i de pågældende lande.
Et højt forbrug svarer til højere resistensprocenter og omvendt [1]. Danmark har altid - og gør det stadig - ligget i den lave ende, hvilket formentlig forklarer vores relativt lave resistensforekomster. I de senere år er der dog sket en stigning i forbruget af antibiotika og et skift til mere bredspektrede stoffer. Dette har desværre medført en øget forekomst af multiresistente bakterier, specielt på de danske sygehuse.
Der er yderligere et væsentlig antibiotikaforbrug i landbruget. I Danmark brugtes i 2007 totalt 121 tons antibiotika til produktionsdyr, sammenlignet med omkring 50 tons til mennesker. Overførsel af resistente zoonotiske bakterier til mennesker er jævnligt blevet påvist (www.danmap.org). Ligeledes er det vist, at forekomst af resistente bakterier er langt højere i importerede fødevarer end i danske, hvilket må indikere, at antibiotikaforbruget i forbindelse med udlandets fødevareproduktion er betydeligt højere end det danske.
Der skal hele tiden nye midler til
Ingen kender det optimale niveau for antibiotikaforbruget i et land. Antibiotika bruges selvfølgelig primært til relevant behandling af bakterielle infektioner, og nytten af disse
lægemidler for folkesundheden, f.eks. målt på reduktion af sygelighed og mortalitet, overstiger formentlig alle andre lægemidler. Men i modsætning til andre lægemidler har antibiotika en biologisk bivirkning - resistensudvikling - der efterhånden hæmmer deres effekt. Og hvis der ikke hele tiden suppleres med nye midler, vil brønden tørre ud.
Desværre er det, hvad der er ved at ske på antibiotikaområdet. Fra midten af 1940'erne til 1970'erne kom der en stadig strøm af nye antibiotika, men derefter gik der over 20 år, før den sidste nye gruppe, oxazolidinonerne (Linezolid), dukkede op.
De fleste større lægemiddelfirmaer har haft lukket ned for antibiotikaforskning, fordi de ikke finder det rentabelt nok sammenlignet med kroniske sygdomskategorier, hvor der kræves langvarig - måske livslang - behandling. Vi er således havnet i det dilemma, at mens antibiotikaresistens stiger med faretruende hast, har vi ingen nye lægemidler at stå imod med.
Resistens følger forbrug
Hvad kan der gøres? Udvikling og produktion af nye antibiotika må fremmes. Dette er en opgave, som både offentlig og privat forskning, herunder lægemiddelindustrien, må påtage sig. Men udvikling af nye lægemidler tager tid - der går mindst ti år fra molekyle til markedsført lægemiddel. Derfor må vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at holde resistensudviklingen nede. Da resistens følger forbrug, må forbruget af antibiotika holdes på et minimum. Det betyder, at vi må styrke indsatsen for at fremme rationelt brug af antibiotika: Kun antibiotika til bakterielle infektioner (svampemidler til svampeinfektioner). Korrekt dosis og minimal varighed sikrer effekt uden resistensudvikling. Infektioner kan forebygges med vaccination (som vi gør med børneprogrammet og til ældre) og bedre hygiejne, i første omgang god håndhygiejne, men også hygiejne i bred forstand: bedre ventilation, gode byggematerialer, tilstrækkelig rengøring i rum, hvor mange mennesker er sammen, f.eks. vuggestuer, børnehaver, skoler, højere læreanstalter, kontorer og plejehjem.
Styring, overvågning og regler skal udbredes
Udvikling og implementering af en national antibiotikapolitik indebærer styring ved hjælp af overvågning og regler for, hvordan vi omgås disse livsvigtige midler både til dyr og mennesker. Dette er den gode erfaring fra de skandinaviske lande, der hidtil har haft lave resistensforhold. Vi er nødsaget til at udbrede denne model til resten af verden, så vi ikke oversvømmes af resistens udefra. Resistente bakterier og gener, der overfører resistens, kender ikke landegrænser og kan nemt spredes gennem rejser og via international handel med fødevarer og dyr. Derfor er det vigtigt med international politik på dette område. Og Danmark bør derfor - ligesom de øvrige 28 europæiske lande, der afholder antibiotikadagen - aktivt deltage i projektet.
