Skip to main content

Fibromyalgi - meningsfuld klinisk diagnose eller social konstruktion?

♠ Reumatolog Claus Rasmussen Sygehus Vendsyssel, Hjørring, Reumatologisk Afdeling. E-mail: clara@rn.dk

12. mar. 2010
5 min.

I Ugeskrift for Læger beskriver Else Marie Bartels et al kønsforskelle ved langvarige smertetilstande i bevægeapparatet [1]. Artiklen kan give læseren det vildledende indtryk, at fibromyalgi er en klinisk meningsfyldt, anerkendt diagnose.

I indledningen omtaler de først konsekvenserne af »noninflammatoriske smertetilstande« for fem linjer senere uden videre at skifte emne (begreb) til »flere af disse sygdomme rammer hyppigst kvinder«.

Det anføres, at »fibromyalgi klassificeres i henhold til internationalt accepterede kriterier fra 1990«. I diskussionen nævnes, at »diagnosen stilles på baggrund af hovedkriteriet generaliserede smerter«.

Historien om fibromyalgis opståen som diagnose kan give læseren et indtryk af problemerne med denne diagnose [2]. I 1980'erne ønskede lægemiddelfirmaet Merck, Sharp & Dohme at udvide indika-tionen for deres »muskelafslappende« lægemiddel, Flexoril. Firmaet indgik en aftale med American College of Rheumatology om at nedsætte en komite og afholde et symposium, som resulterede i den sproglige skabelse »fibromyalgi« og nogle klassifikationskriterier. De opstillede kriterier viste sig imidlertid at være så uduelige i det kliniske arbejde, at selv hovedforfatteren senere frarådede at anvende dem [3]. Kriterierne kan nemlig anvendes stort set frit til klassifikation af alle langvarige smertetilstande i bevægeapparatet. Forekomsten af langvarige (»kroniske«) smerter angives forskelligt og af op til 46,6% af normalbefolkningen. Det er derfor umuligt at opretholde fibromyalgi som en klinisk meningsfyldt diagnose som grundlag for beslutninger om behandling eller overførselsindkomst.

Fibromyalgi er bl.a. via patientforeninger blevet mere eller mindre synonymt med forklaring på uarbejdsdygtighed og dermed også værdighed til overførselsindkomst. Magtfulde amerikanske tilhængere af fibromyalgi fik allerede den 30. juni 1999 politisk defineret fibromyalgi med en resolution i det amerikanske parlament (HR 237 IH).

Når jeg og flere andre læger besværer os over fibromyalgi som en meningsfuld klinisk diagnose, skyldes det ikke mangel på empati for mennesker med smerter og lidelse, tværtimod. Vores harme skyldes derimod den negative effekt, som fibromyalgidiagnosen kan have på mennesker med langvarige smerter og nedsat funk-tionsniveau. Fra at have været en hel person med mange af livets muligheder, ændrer diagnosen personen til en livstidspatient, hvis liv ganske domineres og begrænses af smerte. Den situation vil vi gerne forebygge ved at undgå diagnosemisfostre som fibromyalgi.



  1. Bartels EM, Dreyer L, Jacobsen S et al. Fibromyalgi, diagnostik og prævalens. Ugeskr Læger 2009;171:3588-91.

  2. Hadler NM, Greenhalgh S. Labeling woefulness: the social construction of fibromyalgia. Spine 2004;30:1-4.

  3. Wolfe F. Stop using the American College of Rheumatology criteria in the clinic. J Rheumatol 2003;30:1671-2.

> Svar

Adjungeret professor Bente Danneskiold-Samsøe, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital.

E-mail: Bente.Danneskiold@frh.regionh.dk, Seniorforsker Else Marie Bartels, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, Reservelæge Lene Dreyer, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, Klinikchef Søren Jacobsen, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, Reservelæge Anders Jespersen, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital, Professor Henning Bliddal, Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital,

Fibromyalgi er internationalt anerkendt. Verdenssundhedsorganisationen WHO inkorporerede i 1993 fibromyalgi i den tiende version af det internationale sygdomsklassifikationssystem ICD (The International Classification of Disease).

De diagnostiske kriterier for fibromyalgi hviler på et stort patientgrundlag og mange studier [1]. Kriterierne blev igen fastslået som diagnose ved Københavns Deklarationen 1992, i en konsensuskonference i tilslutning til den første og senere gentagne kongresser, kongres MYOPAIN. Der er således ingen diskussion om eksistensen af diagnosen eller tilstanden.

Det skal herudover fastslås, at man med kriterierne for fibromyalgi kan afklare, om patienterne har kroniske generaliserede smerter og herudover generaliseret hyperalgesi (nedsat smertetærskel). Med disse kriterier har fibromyalgi en forekomst på 1-2% i den skandinaviske befolkning, og således langtfra de op til 46,6%, som Claus Rasmussen anslår. Det skal bemærkes, at man i nyere studier har fundet en prævalens af lokaliserede kroniske smerter (defineret som smerter af mere end tre måneders varighed) på ca. 20% i den voksne befolkning [2].

Claus Rasmussen nævner i sin kommentar, at han ønsker at forebygge, at nogen bliver livstidspatienter med kroniske smerter, ved at undgå diagnosemisfostre som fibromyalgi. Patienterne med denne symptomatologi findes imidlertid, især i de øvrige reumatologiske sygdomsgrupper som f.eks. reumatoid artritis [3]. Man risikerer derfor som reumatolog at blive snydt i sin vurdering af patienterne, hvis diagnosen fibromyalgi ikke erkendes [4]. Man kan selvfølgelig vælge andre betegnelser for sygdommen, men fibromyalgi har fordelen at være klart defineret, hvilket åbner for en videnskabeligt funderet behandlingsstrategi.

Der er en omfattende videnskabelig dokumentation for smertemorfologi og smertemediatorer i forbindelse med fibromyalgi [5], og man forsker stadig i patogenesen for at kunne tilbyde patienterne en målrettet og effektiv behandling. Desuden begrundede førende smerteforskere på den reumatologiske europæiske kongres (EULAR 2009), at fibromyalgi ikke mere bør rubriceres under idiopatiske smertetilstande. Man kan ved skanning af hjernen klart se, at disse patienter lider af hypersensitisering med påvist neurofysiologisk abnormalitet.

Dette åbner for udvikling af nye behandlingsformer, og vi er enige med Claus Rasmussen i, at vi skal fokusere på at behandle patienter, der opfylder kriterierne for diagnosen fibromyalgi, så de ikke ender som livstidspatienter, men får en bedre livskvalitet.



  1. Wolfe F, Smythe MB, Yunus MB et al. Criteria for the classification of fibromyalgia. Arthritis Rheum 1990;33:160-72.

  2. Sjøgren P, Ekholm O, Peuckmann V et al. Epidemiology of chronic pain in Denmark: an update. Eur J Pain 2009;13:287-92.

  3. Ranzolin A, Brenol JC, Bredemeier M et al. Association of concomitant fibromyalgia with worse disease activity score in 28 joints, health assessment questionnaire, and short form 36 scores in patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2009;61:794-800.

  4. Bliddal H, Danneskiold-Samsoe B. Chronic widespread pain in the spectrum of rheumatological diseases. Best Pract Res Clin Rheumatol 2007;21:391-402.

  5. Dadabnoy D, Crofford LJ, Spaeth M et al. Biology and therapy of fibromyalgia - evidence-based biomarkers for fibromyalgia. Arthritis Res Ther 2008;10:211.