Flere tiltag er vigtige i indsatsen mod rygning

Den 13. maj 2019 afholdt Lægeforeningen et debatmøde »Sundhedsdebatten«. Lægeforeningen inviterede læger til at høre syv politikere, blandt andet sundhedsministeren, fremlægge deres syn på sundhedsvæsenet af i dag og fremover. Emnerne var faglighed og rekruttering til sundhedsvæsenet, sundhedsvæsenets økonomi, sundhedsreformen og forebyggelse. Formålet med mødet var at bidrage til, at politikerne baserer deres løsninger på et oplyst grundlag.

Den danske befolkning er interesseret i sundhed. Men overordnet handler sundhedspolitik om, hvordan forebyggelse prioriteres i forhold til sygdomsbehandling. På mødet kom forebyggelse sidst. Alle politikere havde fuld taletid til at omtale deres stilling til alle punkterne i programmet. Deltagerne var aktive med at kommentere og stille spørgsmål. Så forebyggelse gik mest på overtid.

Den nuværende regering har den hidtil mest ambitiøse målsætning. En røgfri ungdom år 2030. Men den nuværende regering har ikke øget afgifterne på tobak. Så »Sundhedsdebatten« gav politikerne som bunden opgave at forholde sig til de danske afgifter på tobak. Seks af syv politikere ville øge tobaksafgifterne, så en pakke med tyve cigaretter skulle koste mindst 60 kroner. Viljen for fremtiden overgår nutiden.

Også andre kilder oplyser politikerne om danskernes rygning. Sundhedsstyrelsen skrev en oversigt [1]. Den viser, at rygning i Danmark faldt fra 1997 til 2017. I 1998 lavede den daværende regering et folkesundhedsprogram for tiden frem til 2008 [2]. Programmet stilede efter, at andelen af dagligrygere faldt en procent om året. Andelen af dagligrygere faldt fra 31% i 1998 til 20% i 2010. Jo, folkesundhedsprogrammet nåede sit mål.

Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at rygning ikke udelukkende er en voksens frie valg. 68% af de danske rygere har forsøgt at stoppe med at ryge. 37% af rygerne har gjort et eller to forsøg og 31% har gjort ≥ 3 forsøg. Sundhedsstyrelsens tal bekræfter, at rygning er vanedannende, og at de fleste rygere bliver ved med at ryge på grund af nikotinafhængighed.

En anden publikation fra Sundhedsstyrelsen beskrev, hvor meget tre tiltag vil mindske andelen af 25-årige rygere i 2030 [3]. I 2017 var andelen af 25-årige rygere 34% for mænd og 28% for kvinder. De tre tiltag er højere pris på tobak, indendørs røgfrie hjem og flerstrengede skoleindsatser. Andelen af rygere vil være uændret i 2030, hvis Danmark ikke bruger de tre tiltag. Derimod ville andelen af rygere være halveret i 2030, hvis prisen på en pakke cigaretter steg til 60 kroner. Bruger Danmark alle tre tiltag ser vi stort set samme fald af andelen af 25-årige som ryger i 2030.

Skatteministeriet oplyste, at tobaksafgifterne i 2000 var 0,6% af det danske bruttonationalprodukt [4]. I 2018 udgjorde tobaksafgifterne 0,3%. I Danmark var afgiften på en pakke cigaretter i 2018 60% af salgsprisen. Men EU ønsker, at afgiften i EU skal være mindst 75%.

I Norge koster tyve cigaretter i dag over hundrede kroner. Andelen af rygere var 3% blandt nordmænd i gruppen 16-24 år [2]. Så hvis Danmark fortsætter med uændrede tobaksafgifter, vil andelen af 25-årige danskere, som ryger i 2030, være ti gange så høj, som den allerede nu er blandt unge nordmænd. Selv hvis Danmark øger prisen for en pakke cigaretter til 60 kroner, vil andelen af 25-årige danskere som ryger i 2030 være fem gange så høj som den allerede nu er blandt unge nordmænd.