Fremdriftsreformen virker – desværre

641! Så mange har fået tildelt et KBU-nummer her til sommer. Sidste sommer var tallet 533, og året inden var det 335. Den samme stigning kan ses i vintertilmeldingerne. Forklaringen på denne stigning er især, at Fremdriftsreformens stramninger virker. Tilmeldingskravet og de fjernede muligheder for vikariater presser studerende igennem på normeret tid. Politikerne er glade for, at reformerne virker, men det kan vise sig at være en kortsigtet glæde i forhold til fremtidens sundhedsvæsen, som har brug for læger, der har udsyn og kan tænke på tværs af fag og specialer.

Den tekniske udvikling og den organisatoriske tilrettelæggelse af lægers arbejde har medført en specialisering og subspecialisering, og man skal i dag vælge mellem 38 specialer. Tidligere kunne man som ung læge tage en række I-stillinger, rejse ud i verden, forske mv. og på den måde få en bred erfaring, inden man valgte sin specialisering. Efter at fireårsreglen (senere femårsfristen) i 2007 blev indført, har unge læger været tvunget til at lægge sig i et bestemt spor og målrettet gå efter en specialisering fra den dag, hvor man starter sin KBU. Et forløb, der for manges vedkommende præges af et kolossalt tidspres og en massiv intern konkurrence.

Som en konsekvens af fireårsreglen har mange lægestuderende i stedet benyttet studieårene til at få skabt sig et udsyn og til at få prøvet forskellige specialer af. I årene 2010-2014 lå KBU-tilmeldingstallet stabilt omkring de 400. Man kan altså formode, at godt en tredjedel af alle lægestuderende har brugt tid undervejs på noget, som de har ment har været relevant for deres udvikling, lægefagligt såvel som personligt. Det er denne gruppe, der med Fremdriftsreformen og de fratagne orlovsmuligheder nu er blevet presset til at følge den direkte vej gennem universitetet og ud i specialiseringen.

Nyuddannede læger skal i dag vælge speciale for hurtigt og på et alt for løst grundlag. En moderne sundhedssektor kræver læger, der er specialiserede, men som også kan arbejde på tværs af specialer og fag og kan se sundhed i et større samfundsmæssigt og socialt perspektiv. Disse kvaliteter går tabt i politikernes og universitetsledelsernes snæversynede produktivitetsparadigme, hvilket får store konsekvenser for unge lægers uddannelse og for vores fremtidige tilgang til vores fag. Derfor er stigningen i KBU-tilmeldinger ikke en succes, men en konsekvens af, at man ovenfra har frataget fornuftige unge studerende muligheden for at udvide deres horisont og blive læger, der kan matche udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen.