?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Debat / 5. dec 2017

Fremtidens lægeuddannelse: Indtryk fra konferencen »Stanford Medicine X | ED«

Replik

De danske lægeuddannelser er stadig præget af lange forelæsningsrækker og overflødig udenadslære. Man kunne med fordel lade sig inspirere af, hvordan amerikanske universiteter nytænker uddannelsen, skriver læge og ph.d.-studerende Jakob Louis Demant Thomsen.

Dato
5. dec 2017
Forfattere
Jakob Louis Demant Thomsen. Læge, ph.d.-studerende ved Anæstesiologisk Afdeling, Herlev Hospital. I første halvår af 2017 på forskningsophold ved Stanford University School of Medicine, Department of Anesthesiology. E-mail: jakob.louis.thomsen@regionh.dk. Interessekonflikter: Ingen relevante for emnet. Jakob Louis Demant Thomsen har modtaget støtte til to forskningsprojekter fra Merck Sharpe & Dohmes (MSD) Investigator Initiated Studies Program.
💬 0

Selvom studieordningerne på de danske lægeuddannelser ofte revideres, er uddannelsen stadig præget af lange forelæsningsrækker og overflødig udenadslære. Man kunne med fordel lade sig inspirere af, hvordan amerikanske universiteter nytænker uddannelsen.

Ved den første fælles danske medicinske uddannelseskonference, kaldte dekan på Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars Hvilsted Rasmussen, lægeuddannelsen i Danmark for en »dynamisk supertanker« [1]. Denne analogi må siges at ramme plet, f.eks. i tilfældet »tør studiesal« på Panum Instituttet, hvor de medicinstuderende stadig lærer anatomiske strukturer ved at slå kombinationer af farvede nåle op i lister på slidte papirark.

I mere end et halvt århundrede har anatomernes system været immunt over for fornyelse, indtil en gruppe studerende tog sagen i egen hånd og sørgede for, at strukturerne kunne slås op elektronisk og ovenikøbet kombineres til personlige prøveeksaminer [2].

Ved konferencen Medicine X | ED, som havde fokus på fremtidens sundhedsuddannelse, teknologi og design [3], så jeg adskillige eksempler på, hvordan fremtidens lægeuddannelse kunne se ud. I USA møder mindre end 30% af de medicinstuderende op til forelæsningerne. De lærer meget af stoffet via andre medier som f.eks. Youtube, læringsportaler som Khan Academy4 og apps. Mange universiteter har nok været af den opfattelse, at det var de studerende, der var noget galt med, men nogle steder har man indset, at det måske snarere er undervisningsformen, der er forældet.

Lederen af Ponce Health Sciences University, neurokirurg David Lenihan, beskriver, hvordan han for en del år siden gav en totimers forelæsning om de tre arterier, der udgør hjernens blodforsyning. Han havde lagt et stort stykke arbejde i sin præsentation og syntes selv, at det var et glimrende foredrag. Efter forelæsningen præsenterede han de studerende for en kort case og bad dem markere med håndsoprækning, hvilken arterie de mente var blokeret: 25% valgte den ikkeeksisterende fjerde arterie, som han havde opfundet til formålet! Han indså, at noget skulle gøres, og indførte som en af de første i medicinsk uddannelse flipped classroom, hvor de studerende ser videoudgaver af forelæsningerne (ofte i dobbelt hastighed), inden de møder til undervisning, så tiden med underviseren i stedet kan bruges på at rette misforståelser og sætte materialet i perspektiv.

På den nystartede Dell Medical School ved The University of Texas, Austin, har de studerende allerede fra det første år et ugentligt undervisningsforløb sammen med studerende fra de andre faggrupper, som de skal samarbejde med på hospitalet: sygeplejersker, farmaceuter, ansatte på socialområdet m.m.

Ved Thomas Jefferson University i Philadelphia har man indført en slags opfinderuddannelse, hvor kurset i design thinking lærer de studerende at løse sundhedsrelaterede udfordringer ved en brugercentreret tilgang med produktion af egne simple prototyper [5]. Så når Danske Regioner efterlyser flere opfindere blandt landets læger [6], er det ikke så overraskende, at få kaster sig ud i opfinderiet – de er jo slet ikke uddannet til det!

Måske er det på tide at bruge design thinking i planlægningen af lægeuddannelsen og spørge de unge læger, hvad de rent faktisk har brug for at vide, i stedet for at lade supertankeren fortsætte den kurs, der blev sat årtier før, alle havde en supercomputer i kittellommen.À

Blad nummer: 
Sidetal: 
2248

Litteratur

  1. Ugeskift for læger, Nyhedsbrev 8. maj 2017.

  2. https://medilearner.dk/

  3. https://medicinex.stanford.edu/medicine-x-ed-2017-preliminary-program/

  4. https://www.khanacademy.org/

  5. www.jefferson.edu/university/skmc/programs/cwic/tracks/design.html

  6. Feltholt L. Sundhedsvæsenet er fuld af oversete opfinder. Ugeskr Læger 2017;179:656-60.

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 25/2017

Senest kommenteret

Åndelig omsorg er et nyt forskningsfelt
💬
1
Torben Andersen 11. dec 2017 16:54
Har Danske Regioner scoret et selvmål?
💬
2
Annette Dam Fialla 11. dec 2017 10:07
OUH-ledelse siger undskyld til kritisk læge
💬
6
Niels Kristian Kjær 4. dec 2017 22:36