Skip to main content

For gammel til organdonation?

Alment praktiserende læge Sverre Barfod, Frederiksværk. E-mail: s.barfod@dadlnet.dk

5. maj 2008
1 min.

For at øge tilslutningen til organdonation og obduktion udleverer jeg ved udstedelsen af attester til kørekort Sundhedsstyrelsens to hvervehæfter (det røde og det blå), idet jeg forklarer formålet. Patienterne er altid lydhøre.

Når de gamle patienter så spørger om, hvad man dog kan bruge fra dem i den alder, har jeg altid sagt: »Hornhinder!«

Men hvad gælder i dag? Er det overflødigt at spørge de gamle? Og i givet fald, hvor er aldersgrænsen?

Hvad skal jeg sige til de ældre og gamle patienter?