Skip to main content

Genstandsgrænser for alkohol

Speciallæge Leif Sestoft, Frederiksberg, E-mail: navicula@navicula.dk

30. maj 2008
2 min.

I sit forsvar for sit og Sundhedssstyrelsens synspunkt vedrørende genstandsgrænserne for det ugentlige alkoholkonsum benyttede Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, sig af injurier over for undertegnede, Leif Sestoft, i P1 Debat den 17. januar 2008 og på DR2 Deadline den 22. januar 2008.

Han burde i stedet have benyttet sig af akademiske argumenter, men han mente at styrke sin sag ved at kalde mig »forrykt og dum« og »betalt af alkoholindustrien«. Udsagn han burde levere en uforbeholden undskyldning for i stedet for at dukke sig. Det eneste af hans udsagn, som det er muligt at tilbagevise konkret, var, at jeg »ikke har forstand på alkohol og slet ikke er alkoholforsker«.

Dette kan dementeres ved nedenstående liste over mine videnskabelige publikationer om alkoholrelaterede emner fra perioden 1970-1997.

Mortens Grønbæks institut løber en betydelig risiko ved at lade deres forskningsresultaters direkte anvendelighed i politiske sundhedskampagner løbe af med den koldsindige selvkritik, der er alle forskeres adelsmærke.

Videnskabelige eksperimentelle eller kliniske original publikationer med undertegnede som ene- eller medforfatter:

  1. Insulin and glucose metabolism in liver cirrhosis and in liver failure. Scand J Gastroenterol Suppl 1970;7:133-6.

  2. Effect of fructose and glyceraldehyde on ethanol metabolism in human and in rat liver. Eur J Biochem 1972;30:250-61.

  3. The interrelationship between fructose and ethanol metabolism in the perfused pig liver. Acta Med Scand Suppl 1972;542:131-40.

  4. Metabolism of ethanol and fructose in the isolated perfused pig liver. Eur J Biochem 1973;33:87-97.

  5. Utilization of acetate in human forearm during exercise after ethanol ingestion. J Clin Invest 1973;52:3231-5.

  6. Effect of fructose on metabolism of ethanol in perfused liver. Regulation of hepatic metabolism. Copenhagen: Munksgaard, 1974.

  7. Regulation of fructose metabolism in the perfused rat liver. Interrelation with orthophosphate, glucose, ketone body, and ethanol metabolism. Biochim Biophys Acta 1974;343:1-16.

  8. Control of fructose metabolism in the perfused liver [disp]. Odense University Press, 1975.

  9. Working capacity and expression of myosin heavy chain isoforms in skeletal muscle of chronic alcoholic men without liver disease after 1 day and 4 weeks of alcohol abstinence. Clin Science 1994;86:433-40.

  10. The effect of cimetidine on ethanol concentrations in fasting women and men after two different doses of alcohol. Scand J Gastroenterol 1997;32:217-20.

Oversigtsartikler på dansk:

  1. Alkohols omsætning og metaboliske virkninger. I: Andersen JR, Tørning J, Schiøttz-Christensen E, red. Alkoholsyndromet. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1992: 46-52

  2. Alkohol som fødemiddel. Månedsskr Prakt Lægegern 1994;72:1657-65.

  3. Alkohol: vor livsstils salt. Biozoom. Særnummer om kost og sundhed 2004;7:7-12.

Undertegnede har desuden været medlem af bestyrelsen for Center for Alkoholforskning i mere end ti år indtil 2003 og i organisationskomiteen for Verdenskongressen for Alkoholforskning i København i slutningen af 1990'erne.