Skip to main content

Har de religiøse kræfter i EU for meget magt?

Videnskabelig assistent Janne Rothmar Herrmann, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, E-mail: Janne.Rothmar.Herrmann@jur.ku.dk

21. nov. 2008
5 min.



Forskning er i dagens samfund karakteriseret ved at være grænseoverskridende. Det betyder, at stamcelleforskning ikke kun foregår i nationale forskergrupper men også i større transeuropæiske konsortier, hvor forskergrupper på tværs af medlemsstaterne samler sig i partnerskaber og integrerede projekter, bl.a. med henblik på at opnå støtte fra EU's rammeprogrammer. EU-Kommissionen kanaliserer store beløb i den europæiske forskning gennem disse rammeprogrammer.
Etik - et nationalt anliggende

Ifølge traktatgrundlaget skal unionen respektere medlemslandenes nationale identiteter - det betyder bl.a., at EU som udgangspunkt ikke har kompetence til at regulere på det etiske område, og reglerne om stamcelleforskning er ligesom abort, kunstig befrugtning, rugemoderskab osv. noget, det enkelte medlemsland selv tager stilling til.

Der er stor uenighed om, hvilken etisk status det befrugtede æg har, og reglerne om stamcelleforskning i de enkelte europæiske lande varierer derfor meget. Det betyder, at nogle lande har en meget restriktiv tilgang til stamcelleforskning (f.eks. Italien og Tyskland, hvor det er forbudt), mens andre lande har en meget liberal tilgang (f.eks. Storbritannien og Sverige, hvor man ved hjælp af kloning må specialfremstille befrugtede æg til forskning). I Danmark har vi valgt en pragmatisk mellemposition, hvor stamcelleforskerne må bruge de befrugtede æg, der er i overskud fra kunstig befrugtning behandling.

Finansiering af embryonal stamcelleforskning under det sjette rammeprogram

Ønsker man at søge støtte under EU's rammeprogrammer er den danske forsker sådan set i udgangspunktet godt stillet - der må nemlig ifølge Kommissionens etiske retningslinjer kun gives støtte til stamcelleforskning på overskydende æg. Men også kun i udgangspunktet: Mod slutningen af det sjette rammeprogram, der løb fra 2002 til 2006, var der nemlig kun blevet uddelt et beløb til forskning i stamceller svarende til mindre end 3% af de EU-midler, der uddeles til forskning i sundhed og bioteknologi. Af de 18 forskningsprojekter om stamceller, der modtog støtte, var kun et enkelt projekt relateret til forskning i embryonale stamceller, dvs. den slags stamceller, der stammer fra befrugtede æg, og som derfor har givet anledning til flest etiske kontroverser. Yderligere involverede alle 18 projekter forskning på eksisterende stamcellelinjer, og der blev således ikke ydet støtte til udvikling af nye stamcellelinjer, selvom klinisk anvendelse af stamceller på længere sigt kræver skabelse af nye stamcellelinjer, der i vækstmiljøet ikke har været i berøring med animale celler. Om denne tilbageholdenhed skyldes, at de projekter, der involverede embryonale stamcellelinjer, ikke kom igennem det faglige nåleøje (peer review) kan selvfølgelig ikke afvises - men, at embryonale stamceller forventes at have det største potentiale, må anses for givet. I Storbritannien har man endda netop givet mulighed for at bruge æg fra dyr for at afhjælpe manglen på æg i stamcelleforskningen, og derved har den britiske regering altså også signaleret, at det er den embryonale stamcelleforskning, der satses på. Selvom de nye »iPSC«-celler (induced pluripotent cells) formentlig også vil frembyde potentiale, så var det faktisk sådan, at de celler, der blev brugt af amerikaneren James Thomson til at frembringe denne type stamceller, også delvist stammede fra fostre - og det er derfor ikke givet, at de etiske argumenter for at satse på denne type stamcelleforskning frem for embryonal stamcelleforskning er mere tungtvejende.

Jura eller politik?

De religiøse lande har altså som skitseret formået at få ganske stor indflydelse gennem de restriktioner, der er opstillet i de etiske retningslinjer under det sjette og syvende rammeprogram.

Det er selvfølgelig, fordi de er kritiske over for at skulle medfinansiere forskning, som de finder umoralsk. Omvendt må de liberale lande så medfinansiere forskning, som efter deres opfattelse slet ikke har samme potentiale som den forskning, der må udføres i deres egne lande.

Der er god grund til at være kritisk over for den harmonisering, som de etiske retningslinjer er udtryk for. Den er i højere grad udtryk for politik end for jura - og det er svært at få øje på de juridiske argumenter, der kan støtte denne begrænsning, hvis man ser på traktatgrundlaget. Derudover kan man rejse spørgsmålet om forskning i sygdomsforståelse og sygdomsbehandling ikke har karakter af et velfærdsgode, hvor princippet om den fri bevægelighed også bør finde anvendelse for både forskning og forskere

Etisk shopping

Harmoniseringen af det indre marked kører for fuld kraft. Det kommende hospitalsdirektiv er blot et eksempel på, at man tydeliggør de rettigheder, de europæiske borgere har fået gennem EF-Domstolens praksis. Men det kan også i denne kontekst blive en udfordring at håndtere de moralske forskelligheder i medlemslandene. Hvis de nationale etiske bånd er for snærende, kan man allerede i dag købe sundhedsydelser i andre medlemslande: den svenske kvinde, der foretrækker anonym donorsæd, kan altså rejse til Danmark og få den ønskede behandling her, ligesom den danske kvinde, der har fået afslag på en sen, provokeret abort kan rejse til Storbritannien og købe sig til indgrebet der.

I Danmark står vi også over for at skulle blive mere opmærksomme på at bringe vores lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Eksempelvis forbyder lov om kunstig befrugtning, at man må eksportere befrugtede æg til andre lande. Har man påbegyndt kunstig befrugtning-behandling i Danmark, men foretrækker at afslutte behandlingen i Tyskland, må man altså ikke medtage sine befrugtede æg. Det er klart ulovligt at opretholde et sådant forbud, selvom det er knyttet til et ønske fra lovgivers side om, at de befrugtede æg skal håndteres efter de etiske grænser, der nu engang er kommet til udtryk i den danske lovgivning.

Kilder

Referencer

  1. European Commission: Commission Staff Working Paper Report on Human Embryonic Stem Cell Research. Report of 3 April 2006.
  2. European Commission: Bilag til KOM (2006) 548 endelig af 29.06.2006.
  3. European Group on Ethics in Science and New Technologies to the European Commission, Recommendations on the ethical review of hESC FP7 research projects. Opinion No. 22, 20 June 2007, pkt. II.3, III.4 og annex 3.
  4. Herrmann JR. Retsbeskyttelsen af fostre og befrugtede æg - om håndteringen af retlige hybrider. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008.
  5. Thomson JA et al: Induced Pluripotent Stem Cell Lines Derived from Human Somatic Cells. Science vol. 318, no. 5858: 1917-20.