Har Lægernes Pensionskasse opgivet enhver anstændig information til sine medlemmer for at koncentrere sig om almindeligt groft bondefangeri?

I oktober 2010 blev alle kassens medlemmer tilskrevet med oplysning om nedsættelse af pensionen i 2011, men med kompensation for dette, hvis indgåede pensionsgarantier blev opgivet.

Den ledsagende tekst var grov misinformation, som den der for ca. to år siden med samme formål blev tilsendt medlemmerne og med et særdeles dårligt resultat for Lægeforeningen.

Er sandheden ikke den, at enhver pensionsopsparing inden for de givne klassiske økonomiske rammer er spildt ulejlighed.

Bør Lægeforeningen ikke først som sidst nedlægge Pensionskassen, som det ærligste bud til medlemmerne.

> Svar
af: Administrerende direktør, Niels Lihn Jørgensen, Lægernes Pensionskasse, E-mail: lpk@lpk.dk. Interessekonflikter: Ingen

René Cohrt kritiserer i sit indlæg informationen fra Pensionskassen til medlemmerne. Jeg går ud fra, at René Cohrt refererer til to situationer: dels valget af ny pensionsordning i efteråret 2009, og dels Pensionskassens nylige henvendelse til medlemmerne om nedsættelse af grundlagsrenten. To forskellige situationer, som intet har med hinanden at gøre.

I efteråret 2009 fik Pensionskassens medlemmer mulighed for at ændre pensionsordningen fra den gamle til den nye ordning.

Tilbuddet blev givet til de medlemmer, som er indtrådt i pensionskassen før den 1. juli 1999. Medlemmer, der er indtrådt herefter, har allerede den nye ordning. Medlemmerne kunne fastholde en ordning med ydelsesgaranti (garanterede pensioner), eller de kunne vælge en ny ordning med betinget ydelsesgaranti, hvor pensionen kan nedsættes, hvis levetid eller renteniveau ændrer sig væsentligt.

Grundlagsrenten i den gamle ordning med ydelsesgaranti ligger på 3-4 procent årligt. Pensionskassen forventer, at der i denne ordning ikke vil være råd til en forrentning herudover hverken nu eller senere.

Grundlagsrenten i den nye ordning med betinget ydelsesgaranti ligger pt. på to procent årligt, og der er stor sandsynlighed for en betydeligt højere forrentning end grundlagsrentens to procent, der allerede er indregnet i pensionen.

I det materiale, medlemmerne modtog i forbindelse med valg af pensionsordning, blev der redegjort for fordele og ulemper ved begge pensionsordninger, og det blev præciseret, at der var tale om et personligt valg.

Lægernes Pensionskasse havde ingen særskilt interesse i, at medlemmerne skulle opgive ydelsesgarantien. Pensionskassen fandt, at tidspunktet for skift til ny pensionsordning var attraktivt, og ønskede derfor at give medlemmerne mulighed for at skifte. Finanstilsynet har i forbindelse med en klagesag fra et medlem meddelt Pensionskassen, at informationsmaterialet fra 2009 opfylder reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Medlemmerne havde således mulighed for at foretage et valg ud fra korrekte og fyldestgørende oplysninger.

Den anden situation, som René Cohrt refererer til, drejer sig om, at Pensionskassen i oktober måned i år kontaktede alle medlemmer og pensionister med besked om, at grundlagsrenten i de betingede ordninger nedsættes fra to procent til en procent årligt.

Alle i Pensionskassen har en del af pensionsordningen på et betinget grundlag, fordi pensionsforhøjelser fra 2000 netop er sket på en betinget garanti for alle medlemmer.

Da Finanstilsynet har varslet en nedsættelse af den maksimale grundlagsrente til en procent fra den 1. januar 2011, vil Pensionskassen også nedsætte grundlagsrenten i de betingede ordninger. Men Pensionskassen vælger i samme forbindelse at give medlemmerne tilbud om et nyt ugaranteret pensionisttillæg, som betyder, at pensionsudbetalingens størrelse stort set kan forblive uændret.

Nedsættelsen af grundlagsrenten betyder, at kravene til Pensionskassens egenkapital også nedsættes.

Pensionskassen forventer derfor, at der på længere sigt bliver mulighed for at opnå et højere afkast af formuen og dermed mulighed for at give medlemmerne højere pension.