Helbredstjek til lavtuddannede er skadeligt

Med udgangspunkt i vort Cochranereview [1] skrev Ezekiel Emmanuel, hovedkraften bag Affordable Care Act (Obamacare), den 8. januar en leder i New York Times [2]. En central pointe er, at han afstår fra sit årlige helbredstjek, fordi det ikke har effekt. Han ser det som sin borgerpligt at sige fra, fordi det sparer samfundet for at spilde resurser.

Dette gælder også for helbredstjek til lavtuddannede, idet der også for dem er evidens fra store lodtrækningsforsøg for, at det ikke virker. Dette er vigtigt, fordi vores regering har vedtaget at indføre helbredstjek af disse (dårligt definerede) grupper. Bortset fra spild af resurser er det et underkendt faktum, at helbredstjek kan skade.

Gorm Boje Jensen & Eva Presscott (GBJ & EP) påpeger [3], at ændringer i tobakslovgivningen og forbuddet mod transfedtsyrer ikke alene kan forklare faldet i forekomst og dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Danmark siden 1980, men det er der os bekendt heller aldrig nogen, der har påstået. Årsagerne er mangfoldige og inkluderer forbedret behandling, men har intet at gøre med systematisk screening for risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme eller et systematisk tilbud om livsstilsrådgivning, idet sådanne tilbud ikke har eksisteret herhjemme. Både Cochranereviewet og Inter99-forsøget [4] leverer solid evidens for, at den systematiske tilgang til screening ikke har nogen gavnlig effekt, når den tillægges den vanlige, ikkesystematiske tilgang.

GBJ & EP henviser til, at personer med lav uddannelse har langt højere risko for hjerte-kar- sygdomme end højtuddannede [3]. Det ændrer ikke ved, at systematiske helbredsundersøgelser af denne højrisikogruppe heller ikke har effekt, hvilket f.eks. er vist i et lodtrækningsforsøg med næsten 60.000 mandlige fabriksarbejdere på 80 fabrikker i forskellige europæiske lande [1]. GBJ & EP henviser til modelstudier for at begrunde deres konklusion om, at helbredstjek er effektive, men dette må betragtes som antitesen til evidensbaseret medicin.

GBJ & EP mener, at samtaler med egen læge om kost, rygning og blodtryk ikke kan skade. De indlysende skadevirkninger er stigmatisering og skyldfølelse. Endvidere fanger screening hovedsagelig personer med lav risiko, f.eks. med mindre blodtryksforhøjelser, og langt størstedelen af dem ville aldrig have udviklet sygdomme, som man havde kunnet forebygge ved at behandle deres risikofaktorer. Et Cochranereview fandt ikke effekt af medicinsk behandling ved små blodtryksforhøjelser, bortset fra højt frafald pga. skadevirkninger [5]. Nogle bliver således sat i medicinsk behandling [1, 4], der ikke kan gavne dem, men som skader. Den fortsatte entusiasme omkring helbredstjek skyldes utvivlsomt, at folk glemmer at tænke på skadevirkningerne, hvilket er ejendommeligt, når man arbejder med folkesundhedsvidenskab.