Skip to main content

Hilsen fra en »uddannelsesflygtning«

Læge Carsten Metzsch, ThoraxAnestesi, Universitetssjukhuset i Lund. E-mail: metzsch@swipnet.se

4. jan. 2008
3 min.

Til kommende læger i Danmark: Held og lykke med jeres fremtidige liv efter stavnsbåndets genindførelse! Jeres speciallægevalg ejes nu af Danske Regioner.

Til de danske sundhedsmyndigheder og regioner: Mennesker er mennesker og skal behandles med respekt! Læger er også en slags mennesker!

Da jeg i 1980'erne startede på medicinstudiet, var der også adgangsbegrænsning. Vi blev kraftigt advaret om risikoen for en stor andel arbejdsløse læger i 1990'erne. Det blev anbefalet at vælge økonomi eller ingeniøruddanelse. »Desværre« var der allerede mangel på læger i starten af 1990'erne trods klare demografiske forudsigelser. Tænk på dem, som valgte studie med hjernen og ikke med hjertet, og siden har måttet leve med konsekvensen af »et fejlvalg i livet«.

Jeg tænker desuden ofte på de mennesker, som ikke fik en plads på medicinstudiet. I dag kan de se udenlandske læger importeret. Misforstå mig ikke: jeg har ikke noget personligt mod udenlandske læger; jeg er selv læge i udlandet. Men jeg blev afvist i mit eget land, og mange af disse læger behøves i deres lande. For det første er det umenneskeligt kriminelt at dræne læger fra lande, som behøver dem, for det andet er det en hån mod de danske statsborgere, som ikke fik deres drømmeuddannelse, og i dag kan se en katastrofal mangel på læger. Personligt ville jeg anlægge en »enorm« erstatningssag mod den danske stat for krænkelse af mine statsborgerlige rettigheder.

Da jeg »var blevet gammel nok til« at søge speciallægeuddannelse, var der trods en snarlig truende mangel på speciallæger en »flaskehals« i systemet med ti gange så mange søgende som antal pladser. Eftersom jeg ofte gav udtryk for dette problem i forskellige sammenhænge og desuden var »på rette sted ved rette tidspunkt«, blev jeg »rekrutteret« til en svensk afdeling. Speciallægeuddannelsen her tager hensyn til samlet erfaring og kompetence og individualiseres herefter. Et valg jeg aldrig har fortrudt.

Til de kommende læger, som med god ret er bekymrede over den nye fireårsregel og Lægeforeningens deltagelse i denne affære, vil jeg sige: 1) Lægeforeningen er demokratisk, og skuden kan vendes, hvis I er enige om, at hun skal vendes fra en hyggeklub til en mere politisk og samfundskritisk organisation. 2) Lad nu være med at »nosse« for længe rundt i systemtet uden mål i jeres erfaringsindsamling. 3) Den dag, I vælger speciale, så gør det med hjertet og ikke efter Danske Regioners forgodtbefindende. Går det ikke, så come over here man og tænk på, at når I er blevet speciallæger, vil der sikkert stadig være skrigende mangel inden for jeres drømmespecialer. Ellers kan I jo blive her.

I årevis har jeg fulgt debatten om importering af læger fra andre lande og set amternes og nu regionernes intensive arbejde med denne rekruttering. Trods at jeg, og sikkert flere tusinde andre danske læger, findes optegnet i Lægeforeningens vejviser som udenlandsboende, har jeg ikke fået et eneste brev i løbet af mine snart 15 år her, om jeg kunne tænke mig »at komme hjem« til Danmark som læge. Mon det er en form for »Berufsverbot«, eftersom det kunne tænkes, at vi danske læger i udlandet er politisk ukorrekte og måske har en indgroet kritisk holdning til det danske sundhedsvæsen og ikke ville kunne holde vores kæft? Måske er denne antagelse ikke helt ude i hampen!

Nu er jeg overlæge på et svensk universitetssygehus men har få gange ansøgt om en afdelingslægestilling i Danmark »for at finde vejen hjem«; oftest er det uden svar, men det er også sket, at »ansøgningen er blevet borte«. Men det er da glædeligt, at der ikke er mangel på kvalificerede ansøgere.

Til staten og regionerne: Lad være med at begå samme fejltagelser om og om igen i lægernes uddannelse.

Til kommende læger: Tænk med hjertet; det får I det bedst af.

Til Lægeforeningen: Ud af sofaen, støt jeres unge generation af medlemmer; I er usynlige i billedet!

Mon ikke det er på tide med en god strejke for at sikre respekt for lægers uddannelsesvilkår?