?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Debat / 11. jul 2017
Tre overlæger efterlysere mere nuancerede opgørelser af dødsårsager. Illustration: Colourbox.

Hvad dør patienterne af? Og kan man dø flere gange?

Replik

Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport er for unuanceret og beskriver ikke de egentlige, ofte komplekse, dødsårsager i Danmark. Vores større viden om multimorbiditet bør også føre til opgørelse af dødsårsagen som multifaktuel.

Dato
11. jul 2017
Forfattere
Professor, overlæge, ph.d. Anders Perner, Intensiv Terapiklinik, Rigshospitalet E-mail: Anders.Perner@regionh.dk Overlæge, ph.d. Christian Fynbo Christiansen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Professor, overlæge, dr. med. Annmarie Lassen, Fælles Akutmodtagelse, Odense Universitetshospital
💬 0

De korte svar på spørgsmålene i titlen er hjertestop og nej. Men begge disse svar er nok for unøjagtige til at være brugbare i allokeringen af ressourcer til sundhedsvæsenet. Derfor publicerer Sundhedsstyrelsen en sygdomsbyrderapport, hvori hjerte-kar-sygdom, forskellige kræftformer, kronisk obstruktiv lungesygdom, demens og diabetes er listet som hyppige tilgrundliggende dødsårsager baseret på data fra Dødsårsagsregisteret [1], som også kun afrapporterer tilgrundliggende dødsårsager i deres årlige opgørelse.

For en hospitalsbaseret kliniker rejser dette nogle spørgsmål. For hvordan dør man af prostatakræft eller demens? Og hvordan dør man af f.eks. diabetes, hvis ikke det er af hjerte-kar-sygdom? Man kan måske forstille sig, at prostatakræft med spredning til hjernen kan give forhøjet tryk med deraf hjernedød? Og der er helt sikkert også sporadiske dødsfald af diabetisk ketoacidose. Men kan man overhovedet dø af demens? Ud fra klinisk og patofysiologisk viden er det svært at forklare mange dødsfald af disse tilstande, uden at der er en eller flere direkte dødsårsager, f.eks. infektioner og deraf sepsis. Og ofte er det endnu mere komplekst. Et realistisk scenarie er, at en mand med prostatakræft og spredning får kemoterapi med knoglemarvspåvirkning til følge. Han bliver indlagt med urinvejsinfektion og der udvikles svært septisk shock. Hans onkolog vurderer, at han har gode chancer for femårsoverlevelse, men trods maksimal behandling dør han på intensivafdelingen i et billede af multiorgansvigt. Hvad er han død af? Ifølge såvel sygdomsbyrderapporten som Dødsårsagsregisterets opgørelse er han død af prostatakræft, men det er oplagt, at alle de efterfølgende hændelser bidrog væsentligt. Så han er også død af en bivirkning af kemoterapi, urinvejsinfektion, septisk shock og multiorgansvigt.

  • Når byrden af akut dødbringende sygdom ikke opgøres og vises, ved vi ikke, hvor mange der dør af f.eks. bivirkninger af kemoterapi, komplikationer i forbindelse med kirurgi og sepsis.



Sygdomsbyrderapporten er mindre nuanceret

Sygdomsbyrderapporten er derfor en mindre nuanceret fremstilling af dødsårsagerne i Danmark. Når byrden af akut dødbringende sygdom ikke opgøres og vises, ved vi ikke, hvor mange der dør af f.eks. bivirkninger af kemoterapi, komplikationer i forbindelse med kirurgi og sepsis. Meningen er vel, at rapporten skal dokumentere sygdomsbyrden i Danmark? Og at resultaterne så kan anvendes til at planlægge fremtidige satsninger og ressourcetildelinger, efter hvor behovet er størst? I så fald så er det et problem, at dødsårsagerne beskrives unuanceret, og at de akutte og umiddelbart dødbringende dele af forløbene ikke er dokumenteret i rapporten.

Er løsningen så at tælle alle dødsårsager, som det ofte gøres i opgørelser af sygdomsspecifik dødelighed? Svaret er nej, idet man da tillader patienter at blive opgjort som død flere gange af forskellige årsager. En mulig løsning kunne være at vægte alle dødsårsager i dødsårsagskæden [2].

For at forbedre behandling og forløb for dødeligt syge patienter og dermed deres overlevelseschancer, er det nødvendigt, at vi har så præcise data som muligt. Forventningen må derfor være, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regionerne og relevante patientorganisationer arbejder henimod, at dødsfald og andre sygdomsbyrdemarkører bliver registreret og opgjort mere nuanceret. Kun ved at nuancere opgørelserne kan vi sikre, at der kommer fokus på alle dele af behandling og forløb, så indsatsen ydes der, hvor den giver størst effekt. Et sådant fokus har især potentiale til at reducere byrden af akutte tilstande som sepsis og kirurgiske komplikationer, som er hyppige og dødelige på tværs af diagnosegrupper, ikke mindst blandt det stigende antal patienter med multimorbiditet.

For at vende tilbage til spørgsmålene fra titlen, så kender vi ikke den umiddelbare dødsårsag hos danske patienter, men det er helt sikkert mere nuanceret end beskrevet i Sygdomsbyrderapporten. Og patienter kan godt optræde som død flere gange, hvis dødsårsagerne skal opgøres monodiagnostisk. Løsningen er ligeså kompleks som problemet, men det er på høje tid, at arbejdet påbegyndes, så den forøgede viden om multimorbiditet også fører til opgørelse af dødsårsagen som multifaktuel.

Interessekonflikter: Anders Perner er sponsor for forsøg støttet af CSL Behring og Fresenius Kabi og er medlem af styregruppen i et forsøg finansieret af Ferring. Annmarie Lassen er støttet af et Akut Medicinsk legat givet af TrygFonden til Syddansk Universitet. Christian Fynbo Christiansen har ingen finansielle interessekonflikter.

Blad nummer: 

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 14/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

HPV – skal vi vaccinere drenge?
💬
2
Flemming Amter 21. jul 2017 13:33
Lægeforeningen: OK til forsøg med nyt patientregister
💬
1
Thomas Birk Kristiansen 21. jul 2017 07:09
”Brandslukning uden overblik”
💬
3
Rune Jacobsen 20. jul 2017 16:44

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

Nyeste debat