?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Debat / 19. maj 2017
Fra venstre: Julie Mackenhauer, Christina Ankjær Sørensen, Thure Haunstrup, Kasper Gymoese Berthelsen og Hanna Järum Lilholt.

Hvad er videnskaben værd, hvis den ikke implementeres?

Debat

»Vi må tage ansvar for, at ny viden bliver brugt«. Læs om, hvad forbedringsvidenskab er, og hvad det kan bruges til.

Dato
19. maj 2017
Forfattere
NAU-fellow, læge i hoveduddannelse Samfundsmedicin Julie Mackenhauer, Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital. E-mail: j.mackenhauer@rn.dk. NAU-fellow, læge i hoveduddannelse Hanna Järnum Lilholt, Nuklearmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. E-mail: h.jarnum@rn.dk. NAU-fellow, afdelingslæge Christina Ankjær Sørensen, Anæstesiologisk Afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital. E-mail: christina.soerensen@rn.dk. NAU-fellow, læge i hoveduddannelse Thure Haunstrup, Afdelingslæge, Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. E-mail: t.haunstrup@rn.dk. NAU-fellow, afdelingslæge Kasper Gymoese Berthelsen, Anæstesiologisk Afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital. E-mail: kasper.berthelsen@rn.dk Interessekonflikter: ingen
💬 1

Det tager i gennemsnit 17 år, før evidensbaseret videnskab implementeres i det daglige kliniske arbejde [1], hvis det overhovedet kommer så langt. Blot 14% af resultaterne når klinikken [2].

Formidling betragtes som en vigtig del af forskningen, hvor publikation i internationale tidsskrifter vægter tungt; men hvem tager ansvar for, at den ny viden implementeres i egen afdeling – og naboafdelingen?

Vi erkender, at vi har anset kvalitetsarbejde som noget, andre måtte tage sig af. Som noget sekundært til forskning og ikke som en nødvendighed for at udføre godt lægearbejde. Vi har tænkt på kvalitetsarbejde som kvalitetskontrol og forbundet det med registreringstyranni og uendelige audits.

Forbedringsvidenskab

Efter syv måneders efteruddannelse (NAU-fellowship* i forbedringsvidenskab) står det klart for os, at kvalitetsarbejde i høj grad vedkommer os. Vi er næsten nået dertil, hvor vi ikke længere kan forstå, hvorfor I efterspørger konfidensintervaller, spredning og p-værdier, når vi taler om implementerings- og forbedringsvidenskab.

Vi anser kvalitetsarbejde som meget andet end hygiejnekurser og akkreditering. Kvalitet handler bl.a. om at tilbyde og udføre evidensbaserede behandlinger. Forudsætningen for dette er, at vi tager ansvar for, at ny viden implementeres, og at vi identificerer, hvor der er behov for forbedring.

Den traditionelle forsknings formål er at skabe ny viden. F.eks. fandt man i 1972, at kortikosteroider reducerer morbiditet og mortalitet i forbindelse med præterme fødsler [3]. Forbedringsvidenskaben kan omsætte denne viden til klinisk praksis. Det er dét værktøj, vi skal finde frem, når vi vil ændre på det faktum, at kun 52% af verdens kvinder i præterm fødsel faktisk modtager denne behandling [3].

Forbedringsvidenskab er ikke blot er en række håndgreb til at få folk til at gøre, hvad de bliver bedt om. Derimod er det en systematisk tilgang baseret på dybdegående kendskab til de systemiske, kulturelle og datadrevne processer og tilhørende statistisk dataanalyse.

Om at forstå data

Forbedringsvidenskab handler i høj grad om forståelse af »kvalitetsdata«, og om at bruge data korrekt [4]. Alt for ofte indsamles data for at gennemføre benchmarking eller til formål, der kan virke meningsløse i en klinisk sammenhæng. I værste fald bliver indsamlet data aldrig brugt. Kvalitetsdata bør indsamles med henblik på at skabe forbedringer og for at vise, at et nyt tiltag faktisk er en forbedring og ikke blot en forandring. Målsætning skal være tydelig, og kun de nødvendige data skal indsamles.

Med vores forankring i lægevidenskaben har vi som læger et ansvar for de temaer, der behandles på kvalitetsdagsordenen. Til gengæld har organisationen til opgave at sikre, at der tilbydes både efteruddannelse, relevant frihed (f.eks. møder i arbejdstiden) og ledelsesmæssig forankringen af initiativerne. Implementering og fastholdelse skal foregå på samme høje niveau som forskningen. Yngre læger, der tager udfordringen op, skal anerkendes for indsatsen, og positive resultater bør promoveres på samme vis, som man gør med god forskning.

Vi håber på en fremtid i det danske sundhedsvæsen, hvor flere læger er uddannede i forbedringsvidenskab og tager initiativ til at udvikle vores organisation, så vores patienter sikres den bedst mulige behandling. En afgørende forudsætning er, at vores organisation ser vigtigheden af, at læger kan forbedringsvidenskab, og at læger ser vigtigheden af at lave forbedringsarbejde.

*) NAU-fellow-programmet er et efteruddannelsesprogram for yngre læger ved Ny Aalborg Universitetshospital (NAU).

LITTERATUR

  1. Westfall JM, Mold J, Fagnan L. Practice-based research – "Blue Highways" on the NIH roadmap. JAMA 2007;297:403-6.

  2. Balas E, Boren SA. Managing clinical knowledge for health care improvement. Yearbook of Medical Informatics 2000: Patient-Centered Systems. Stuttgart, Germany: Schattauer Verlagsgesellschaft mbH, 2000.

  3. Glasziou P, Straus S, Brownlee S et al. Evidence for underuse of effective medical services around the world. Lancet 6. jan 2017 (e-pub ahead of print).

  4. Anjøj J. Kompendium i kvalitetsudvikling – rammer og redskaber. Munksgaard, 2015.

💬 1 Kommentarer

Right side

Nr. 10/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Flåtbårne infektioner i Danmark
💬
2
Marie Kroun 25. maj 2017 15:25
Blodtryksmåling, som den praktiseres i medicinske ambulatorier, er uhensigtsmæssig
💬
1
Karsten Wenningsted-Torgard 24. maj 2017 08:29
Hvad er videnskaben værd, hvis den ikke implementeres?
💬
1
Anne Kristine Bitsch-Larsen 23. maj 2017 21:19
Galdestensileus en komplikation efter kronisk kolecystolitiasis
💬
2
Peter Rørdam 23. maj 2017 18:13

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd