Hvepseallergi - måske

I artiklen »Fatal udgang efter hvepsestik hos allergiker« [1] har forfatterne sat fokus på en sygdom, som fylder meget for enkelte patienter samt nogle få allergologer og mindre for sundhedsvæsenet, fordi den er relativt sjælden. Forfatterne oplyser, at der er ca. to dødsfald per 5,5 mio. dvs. en næsten negligeable risiko. Det kan skyldes, enten at sygdommen ikke er særlig farlig, at vi handler korrekt eller en kombination.

Forløbet, som beskrives i kasuistikken, er dramatisk og kan skabe såvel begrundet som ubegrundet frygt hos patienterne. Derfor er det vigtigt, at forløbet beskrives sufficient.

I kasuistikken gennemgås et forløb hos en patient, der umiddelbart ser ud til at være behandlet korrekt og trods det dør. Men ud fra oplysningerne i kasuistikken kan det ikke vurderes, om der er behandlet korrekt. Allergen immunterapi (AI) består af mange simple trin, men behandlingen bliver kompleks, fordi trinene skal kombineres korrekt.

Der er en god beskrivelse af genoplivningen, men beskrivelsen af den allergologiske del matcher ikke og bør suppleres, for at forløbet kan tolkes korrekt.

• Allergi beskrives som en overfølsomhedsreaktion. Der bør skelnes mellem en (specifik) allergi (immunglobulin (Ig) E-sensibilisering) og overfølsomhed, som det f.eks. ses ved en anafylaksi, der ikke er IgE-medieret.

• Havde patienten hvepseallergi? Det kan lyde som et mærkeligt spørgsmål, men vi ser eksempler på patienter, der bliver behandlet med AI uden at have allergi. Hvad var serum specifikt IgE hveps og bi før og efter AI, og hvad viste en hudpriktest før AI?

• I hvilket land havde patienten sin første reaktion, og hvorfra ved vi, at patientens første og anden anafylaksi skyldtes et hvepsestik?

• Hvor længe blev patienten behandlet med AI, og specielt hvor længe blev patienten behandlet med vedligeholdelsesdosis, og hvor høj var vedligeholdelsesdosis?

• Hvorfor blev adrenalinsprøjten ikke seponeret, efter at vedligeholdelsesdosis var nået? Blev indikationen for AI stillet af en speciallæge i allergologi, og var der årlige speciallægekontroller som international standard kræver?

1.000-2.000 danskere køber insekt AI-medicin pr. år, men ikke alle gennemfører behandlingen (kilde Lægemiddeldatabasen).

Indlægget er forelagt kasuistikkens forfattere, som ikke har ønsket at svare. Red.