Skip to main content

Hvorfor strejker de yngre læger i England?

Den konservative britiske regering truer med at implementere en ny overenskomst for landets yngre læger – en overenskomst, som vil betyde væsentlige forringelser i lægernes løn og arbejdsvilkår.

Amina Nielsen, cand.med. Bosat i London, England. Studerer MSc. Tropical Medicine and International Health ved London School of Hygiene and Tropical Medicine.
Amina Nielsen, cand.med. Bosat i London, England. Studerer MSc. Tropical Medicine and International Health ved London School of Hygiene and Tropical Medicine.

Amina Nielsen Nardo-Marino, cand.med.
Bosat i London, England. Studerer MSc. Tropical Medicine and International Health ved London School of Hygiene and Tropical Medicine.
E-mail: amina_n_m@hotmail.com.
Interessekonflikter

25. jan. 2016
4 min.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for de yngre læger i Storbritannien startede helt tilbage i 2013, og der har fra starten hersket stor uenighed mellem forhandlingsparterne. Efter regeringsskiftet sidste år kom den nyvalgte konservative regering med et nyt udkast til en overenskomst. Da sundhedsminister Jeremy Hunt i august annoncerede, at den nye overenskomst, trods protester fra BMA (British Medical Association, den britiske lægeforening), ville træde i kraft pr. 1. august 2016, blussede konflikten for alvor op. I efteråret demonstrerede yngre læger i hele landet, og BMA oplevede en stigning i deres medlemstal på over 5.400 medlemmer [1]. Nu strejker de yngre læger for første gang i 40 år.

At være yngre læge i England

Når man taler med yngre læger i England om deres arbejdsvilkår, bliver det hurtigt tydeligt, at de arbejder under ganske anderledes forudsætninger, end vi gør i Danmark.

Der er for det første helt andre forventninger til, hvor meget man som yngre læge bør og skal arbejde. De britiske arbejdstidsregler følger som udgangspunkt reglerne i EU, men mange yngre læger bliver ved starten af en ansættelse bedt om at skrive under på, at de accepterer, at de kommer til at arbejde mere, end EU-regulativerne tillader. Noget det er svært at forstille sig, at man nogensinde kunne blive bedt om i Danmark.

En gennemsnitlig arbejdsuge for en yngre læge er typisk på 48 timer, men det forventes mange steder, at man bliver på arbejde i op til flere timer efter man har fri. At arbejde 60 timer om ugen er derfor ikke unormalt, og man skal ikke nødvendigvis forvente at få betaling for overarbejde.

Den nye overenskomst

BMA og regeringen er uenige om en lang række punkter i den nye overenskomst, herunder regler omkring pauser, hviledage samt overarbejdsbetaling. De største uenigheder drejer sig dog om arbejdstid og lønforhold.

For at sikre at arbejdstidsreglerne overholdes, har man for år tilbage indført et bødesystem, således at en hospitalsafdeling bliver straffet økonomisk, hvis afdelingens yngre læger arbejder mere, end de må. Regeringen vil i den nye overenskomst hæve lægernes maksimale ugentlige arbejdstid til 72 timer, samtidig med at de vil afskaffe dette bødesystem. De yngre læger ønsker naturligvis ikke, at deres arbejdstid bliver hævet, og BMA frygter samtidig, at de risikerer at blive pålagt overarbejde i en sådan grad, at det kan være til fare for dem selv og for patienterne.

Dagarbejde på hospitalerne står i den nye overenskomst til at blive udvidet således, at alt arbejde i timerne 7-22, mandag til lørdag, fremover kommer til at tælle som almindelig dagtid. Konsekvensen af dette vil bl.a. være, at lægerne mister en væsentlig del af deres tillæg. Yngre læger i Storbritannien tjener nogenlunde det samme som i Danmark, men med en grundløn på omkring 20.000 kr. om måneden udgøres en stor del af deres samlede løn af tillæg for weekend- og natarbejde. Trods regeringens løfter om en kompensatorisk lønstigning på 11% vil tabet af tillæg betyde, at nogle læger kommer til at gå næsten en tredjedel ned i løn.

Strejke

Når læger vælger at nedlægge arbejdet og dermed til dels fralægger sig ansvaret for deres patienter, er det uden tvivl tegn på, at der er noget helt galt. Som yngre læge kan jeg kun alt for godt sætte mig ind i, hvor stor en beslutning det er ikke at gå på arbejde, men når man tænker på de ændringer, den britiske regering truer med at indføre, er det ikke svært at forstå, at 98% af de 37.700 yngre læger som er medlemmer at BMA, stemte ja til at strejke [1].

Den første af i alt tre planlagte strejkedage løb af stablen tirsdag den 12. januar 2016, og der er indtil videre ikke tegn på, at regeringen agter at komme med indrømmelser. Der er ingen tvivl om, at de yngre læger er hårdt pressede, men heldigvis lader det til, at de har befolkningen bag sig. Nu er der kun tilbage at håbe, at regeringen i sidste ende indser, at der ikke kommer noget godt ud af at tvinge lægerne til at arbejde under forhold, de ikke kan stå inde for.

Referencer

LITTERATUR

1. Tal fra www.bma.org.uk.